Demokratiske udfordringer
Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater
En del af serien Magtudredningen, skriftserien , og fagområdet Samfundsvidenskab
Mere om bogen
Om bogen
Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati
og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at
forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse.
Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende
konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet
gennemført som led i Magtudredningen.
Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved
overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med
folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det
værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore
demokratiske idealer?
Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre,
end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres
mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning.
Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en
betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner.
Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes
fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i
nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig
debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet
styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske
beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på
enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private
interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske
beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU
efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en
stigende mængde politiske beslutninger.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Magtudredningen: rammen for projektetDen stillede opgave
Magtens fordeling
Demokratiske idealer
Kapitel 2. Magt og demokrati ved overgangen til det 21. århundrede
Hvilke ændringer er der sket i magtfordelingen?
Hvordan er det gået med demokratiet?
Har bevidstheden kunnet følge med?
Folkestyrets tilstand
Litteratur
Om forfatterne
Links
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…