Aarhus Universitetsforlag
Cover

Dansk Idéhistorie

Slagmark 50

En del af tidsskriftet Slagmark (50) og fagområderne og


{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

191 sider
Paperback
ISBN 978 87 91041 69 3

Redigeret af
og

Med bidrag af
, , , , og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

 

Med dette nummer af Slagmark markerer vi et jubilæum. Siden opstarten i 1983 er der nu udgivet 50 numre af tidsskriftet. Igennem årene har vi bevæget os vidt omkring i det idéhistoriske landskab. Slagmark har været stedet for introduktioner af nye tanker og tænkere fra udlandet og for nye læsninger af idéhistoriens klassikere.
I dette jubilæumsnummer har vi valgt at søge nye græsgange. Vi inviterer inden for i den danske idéhistorie og fokuserer ikke så meget på de internationale klassikere som på mere ydmyge værker, der ikke desto mindre har været med til at forme det intellektuelle landskab, vi nu bevæger os rundt i. Under temaet Dansk Idéhistorie viser en række yngre danske forskere, hvordan man kan skrive vigtige historier om emner fra det 19. og 20. århundredes Danmark såsom hegelianisme, grundtvigianisme, darwinisme, historiefilosofi, folkeoplysning, uddannelsesreform og livsanskuelsesdebat. Dette lokale fokus skyldes ikke en særlig national oprustning hos Slagmark. Det bunder snarere i historiografiske indsigter udviklet inden for den intellektuelle historie. Her påpeges det, at ideer altid skal forstås ud fra den lokale kontekst, de optræder i. For vore historiske aktører var denne kontekst i høj grad national. Hermed ikke være sagt, at udlandet ikke spiller en rolle i en dansk idéhistorie. Bidragene til dette nummer viser tværtimod, hvordan udenlandske tanker som for eksempel Hegels historiefilosofi og Darwins udviklingslære blev modtaget, brugt og omformet af danske intellektuelle med specifikke formål for øje. Som afrunding på temasektionen bringer vi den første samlede fremstilling af Institut for Idéhistories omtumlede historie fra 1967 til 2004. En historie, der ikke skorter på personopgør, teoretiske nybrud og institutionelle kriser. Idéhistories grundlæggelse og udvikling ved Aarhus Universitet sættes i et internationalt perspektiv, og bidraget fungerer således også som en indføring i disciplinens internationale historie.
I intermezzoet efter temasektionen præsenterer vi den nyligt afdøde filosof Richard Rortys originale og tankeprovokerende artikel "Filosofiens historiografi: Fire genrer", der nedsabler den sædvanlige doxografiske filosofihistorie, der går fra Thales og frem. Rorty kommer med et spændende bud på, hvordan man i stedet kan bedrive Geistesgeschichte og intellektuel historie i dag.
Slagmark nr. 50: Dansk Idéhistorie afsluttes vanen tro med en anmeldersektion, hvor vi tager pulsen på den aktuelle litteratur.

Tilføjet til kurven

Gå til kassen