Slottet på kanten

Om bogen

På kanten af en lille holm ved Silkeborg Langsø ligger resterne af det ældste Silkeborg. Først gården og siden slottet med dette navn var fra 1300-tallet bolig for riddere, biskopper, jyske adelsfamilier og en enkelt vinhandler. Fra reformationen i 1536 kom slottet i kongens eje som det administrative og økonomiske centrum i det store Silkeborg Len i hjertet af Jylland. Den kongelige lensmand opkrævede skatter og afgifter, mens han holdt et vågent øje med lov og orden og kristen moral blandt bønderne. Silkeborg Len leverede tømmer til flåden og brændsel til de kongelige kaminer, mens majestæten og hans hofmænd jagtede kronhjorte og vildsvin i de dybe skove. I 1664 afstod kongen slottet som afbetaling på gæld oparbejdet i de dyre svenskekrige, og i de næste 60 år forfaldt slottet, indtil det til sidst blev revet ned og genbrugt til byggeri af blandt andet Silkeborg Hovedgård.

Selvom slottets stolte bygninger ikke ses længere, har beboerne til alt held efterladt sig breve og dokumenter, der sammen med arkæologiske fund gør det muligt at komme helt tæt på det daglige liv og de til tider ekstraordinære begivenheder, der udspillede sig på og omkring slottet.

Med bogen om slottet på kanten bliver deres personlige historier – fra konge og lensmand til bonde og heks – knyttet sammen til en fascinerende historie om Silkeborg, Søhøjlandet og Danmark gennem 350 år.

Pressen skrev

Kresten Søe, Historie-online.dk
"Bog[en] er () på en gang både lokalhistorie og derudover også et både letlæst og fint forståeliggjort værk, der med udgangspunkt i Silkeborg Len illustrativt fortæller og kortlægger en stor del af den generelle danmarkshistoriske samtid med hensyn til lenskongedømmets funktioner og udøvelse."