Dansk Bibliotekshistorie 1-2

Om bogen

Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske biblioteker i deres mangfoldighed. Den dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer til alle biblioteker og informationscentre.

Bind 1

Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.

Bind 2

Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter.

Værket er finansieret med fondsstøtte fra:
15. Juni Fonden
Augustinus Fonden
Danmarks Biblioteksforening
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Farumgaard- Fonden
Forbundet Kultur og Information
G.E.C. Gads Fond
Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond
Landsdommer V. Gieses Legat
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Indholdsfortegnelse

Download indholdsfortegnelse (pdf-format)

Pressen skrev

Jes Stein Pedersen, Politiken
”Før da har værket budt på en spændende rejse fra sakrale kloster-og fyrstebiblioteker, og alle de andre adelige eller private bogsamlinger og biblioteker, som eksisterede, før det i det 20. århundrede endelig blev muligt for almindelige mennesker at tilgå litteratur uden at skulle betale for det.”

(...) Dansk Bibliotekshistorie er godt fortalt, og billedsiden er intet mindre end fremragende, i sig selv alle pengene værd.

(...) Dansk Bibliotekshistorie udfylder et hul. Næste gang jeg besøger mit folkebibliotek, vil jeg minde mig selv om alle dem, der gik forud. Munke, husmænd, kvinder, arbejdere, ildsjæle. Den lange kæde af mennesker, som brændte for litteratur, læsning og den åndskultur, både Lange og Aakjær talte om, og som lagde grunden til folkets egne biblioteker.”

Poul Duedahl, Weekendavisen
"Tobindsværket, som er den første samlede danske bibliotekshistorie, viser, at generation efter generation må have følt, at det velkendte bibliotek pludselig blev udlånt til nye formål. Det sprænglærde, gennemillustrerede og billedskønne bogværk vidner også om, at der trods alt er masser af læselyst tilbage, og skulle man få lyst til at kaste sig over det, så rummer det snart sagt alt, hvad der er værd at vide om bibliotekernes omskiftelige verden."

Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden 
”Et meget imponerende og nærmest udtømmende tværfagligt tobindsværk afdækker bibliotekernes historie fra middelalderen til nutiden. (…) ’Dansk Bibliotekshistorie 1-2' er smukt illustreret med både fotografier, tegninger, plakater mm, der alt sammen er med til at fuldende oplevelsen af grundighed. Interessant for både fagfolk og andre med interesse for de danske biblioteker.” 

Kerstin Rydbeck, Biblioteksbladet
"Dansk bibliotekshistorie är utan tvekan ett mycket imponerande verk.

(...) boken utgör en guldgruva för studerande och för alla nordiska forskare med fokus på bibliotekens historia och verksamhet idag. Men den riktar sig även till praktiskt verksamma inom biblioteksområdet och till den historiskt intresserade breda allmänheten.

(...) Det är bara att gratulera våra danska grannar till detta och hoppas att vi i Sverige någon gång får ett liknande verk över vår bibliotekshistoria."

Presserum

Forside BD1 (jpeg)

Forside BD1 (pdf)

Forside BD2 (jpeg)

Forside BD2 (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)