Aarhus Universitetsforlag
Cover

Danmarks moskéer

Mangfoldighed og samspil

En del af fagområderne , og


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

372 sider
Paperback
ISBN 978 87 7184 382 8

Af
og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Siden Danmark i 1967 fik sin første moské, er der kommet mange flere til. På lidt mere end 50 år er antallet af moskéer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjørring til Tønder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at mødes til bøn og undervisning samt socialt og kulturelt samvær.

Men til trods for årtiers offentlig debat om moskéernes rolle i det danske samfund fremstår de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. Danmarks moskéer har til formål at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskéer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til så forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, økonomi, teologi, organisering og tilfældige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsøger de frivillige i moskéforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i ”foreningernes land”.

Debatten om, hvorvidt moskéerne også er danske moskéer kommer formodentlig til at fortsætte i lang tid endnu, men uanset den endelige konklusion udgør de i al deres forskellighed summen af Danmarks moskéer.

Pressen skrev

Mikael Rothstein, Politiken

”Bogen handler - når det kommer til stykket - om det danske samfunds sociologi og demografi i det hele taget. Kapitlet om relationen til de danske myndigheder er særligt oplysende i så henseende.

Det er dog kikket indenfor, som for alvor tæller. Hvordan er grupperne skruet sammen? Hvilken dynamik hersker der internt? Hvem bestemmer? Hvilken rolle har forskellige aktører? Hvordan er forholdet mellem mænd og kvinder? Hvad undervises der i? Der er svar på det hele, og detaljerigdommen er stor: navne, steder, begivenheder, forandringer, tal og statistik. Forfatternes indsigt er stor, og man føler sig godt hjulpet på vej gennem hele bogen, hvis typografiske æstetik og velvalgte illustrationer i sig selv bidrager til fornøjelsen.”

Steen Skovsgaard, Kristeligt Daglad

"Gennem fem kapitler tegner "Danmarks moskéer" et grundigt og troværdigt billede af, hvordan islam i Danmark ser ud, og hvordan moskéerne påvirkes af den danske kontekst.

Målgruppen er islamforskere, medarbejdere ved offentlige institutioner såsom ministerier og kommuner, journalister, gymnasie- og seminarielærer og særligt interesserede. Det er forfatterens ønske, at bogen derved kan hjælpe til at "kvalificere såvel den akademiske og den poltiske debat", hvilket må siges at være lykkedes."

Signe Elise Bro, Fagbladet Religion

”Lad mig indlede med konklusionen: Du skal læse denne bog. Så kort kan det siges.

(…) Bogen er som sagt skrevet i et godt og tilgængeligt sprog, så man kan lade eleverne læse med, og særligt de mange skemaer er gode til at give et hurtigt og pædagogisk overblik over bogens forskellige underemner. Det kan godt være, I allerede har ”Moskeer i Danmark” (af samme forfattere) stående på fagdepotets bogreol, men I bør bestemt supplere med denne opdatering.”

 

Kristeligt Dagblad
Interview: Forskere: Landets moskéer bliver mere danske" af Jens From Lyng
31.01.2020

 

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen