
Dania Slavica
Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn i vikingetid og tidlig middelalder
En del af fagområdet Arkæologi
Mere om bogen
Om bogen
Lolland og Falster var i vikingetid og tidlig middelalder et vigtigt grænseområde mellem slavisk og skandinavisk kultur. Slaviske stednavne og den altdominerende tilstedeværelse af slavisk inspireret Østersøkeramik dokumenterer de danske øers tætte forbindelse med det slaviske område syd for Østersøen.
I denne bog undersøger Anna-Elisabeth Jensen de arkæologiske fund fra området sammen med skriftlige kilder fra den tidlige middelalder med historierne om, at Harald Blåtand i 900-tallet var gift med en kristen, slavisk fyrstedatter, og at Svend Estridsens datter Sigrid i 1000-tallet var gift med en slavisk fyrste. På trods af disse relationer var konflikter og gensidige angreb på tværs af Østersøen evindelige.
Selvom Lolland og Falster i dag opfattes som en ganske almindelig del af Danmark, var de dengang den danske kongemagts bufferzone mod andre magthavere i Østersøen. De var danske; men samtidig var hele Østersøen et grænseområde præget af konflikter, forhandlinger, pirateri og gidseltagning. Det vises i bogen gennem de slaviske stednavne, det arkæologiske materiale med de mange skattefund, sejlspærringerne i bugter og vige samt manglen på magtcentre som internationale handelspladser, centrale kongeborge og tidlige klostre. Lolland og Falster var øerne midtimellem i den vestlige Østersø.
Indholdsfortegnelse
Smagsprøve
Pressen skrev
Anders Ellegaard, Historie-online.dk
"Bogen er et veldokumenteret resultat af udforskningen af arkæologisk og historisk kultur på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn samt af forbindelser mellem daner og slaver og den påvirkning, som slaverne eventuelt har haft på disse områder."
Forlaget skriver:
20 marts 2023
Bogtorsdag 13. april
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 13. april k…
14 marts 2023
Historiske Dage 2023
Mød forfattere fra Aarhus Universitetsforlag til Danmarks største historiefestival, når vi gæster Historiske Dage 2023!Til…
10 marts 2023
Grænseløs bogbazar
Den 11 marts er der Bogbazar i Studenterhus Aarhus! Det afholdes i forbindelse med Århundredets festival, som i år sætter fok…