Charles Taylor
Slagmark 49
En del af tidsskriftet Slagmark (49) og fagområdet Filosofi og etik
Udsolgt fra forlaget
Redigeret af
Birgitte Eskildsen
Med bidrag af
Ruth Abbey,
Alain Badiou,
Jean Bethke Elshtain,
Arto Laitinen,
Frode Nyeng,
Morten Raffnsøe-Møller,
Nicholas H. Smith og
Charles Taylor
Mere om bogen
Om bogen
Charles Taylor (f. 1931) er canadisk filosof inden for et bredt felt af filosofi, religion, samfundsvidenskab og lingvistik. Flere af verdens mest anerkendte Taylor-forskere har bidraget til dette nummer af Slagmark, som også indeholder Taylors filosofiske essay "Selvfortolkende dyr", der blev publiceret første gang i 1985.
Slagmark nr. 49 indledes med Ruth Abbeys grundrids over Charles Taylors liv og værk indtil nu, hvor en række tilbagevendende temaer i hans tænkning præsenteres. Arto Laitinen undersøger dernæst et af hovedbegreberne hos Taylor, nemlig begrebet om stærk vurdering, hvorefter Frode Nyeng kortlægger Taylors moralske landskab. Morten Raffnsøe-Møller belyser Taylors politiske filosofi, og Jean Bethke Elshtain diskuterer, hvad det vil sige som politisk filosof at anerkende hverdagslivet - et andet vigtigt tema hos Taylor. Herefter belyser Nicholas H. Smith idéen om filosofisk ekspressivisme hos hhv. Charles Taylor og den amerikanske filosof Robert Brandom. Sidst, men ikke mindst, udfolder Charles Taylor tanken om mennesket som et selvfortolkende væsen, som udgør en grundtese i hans filosofiske antropologi, hvor sproget er det helt centrale omdrejningspunkt.
Slagmarks intermezzo er i dette nummer helliget den franske filosof Alain Badiou. Idéhistorikerne - og tidligere elever af Badiou - Kåre Blinkenberg og Holger Lauritsen har hertil oversat den første 'meditation' i hans bog L'être et l'événement ('Væren og begivenheden'). Endvidere præsenteres et interview med Badiou, der ligeledes er udarbejdet af Blinkenberg og Lauritsen, som dertil også har skrevet en oplysende introduktion. Traditionen tro sluttes nummeret af med en anmeldersektion.
Forlaget skriver:
20 maj 2026
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni Vær med, når vi sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus fejrer forfatterne bag vores nyes…
8 maj 2026
Spar op til 70% til sommer-lagersalg!
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til vores store sommer-lagersalg, så sæt kryds i kalenderen onsdag den 10. j…
24 april 2026
Bogtorsdag den 7. maj
Vær med når vi, sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag den 7.…