barcelona
En del af serien vide verden ,
Med bidrag af
Morten Bruun,
Kasper Christiansen,
Karsten Fledelius,
Regner Hansen,
Gunvor Kappel Schmidt,
Rigmor Kappel Schmidt,
Jens-Arne Sørensen,
Martin Tønner,
Tonny Vorm og
Uffe Østergård
Mere om bogen
Om bogen
"Der er mange måder at lære en fremmed by at kende på. Da jeg flyttede til Barcelona i sensommeren 1995 for at studere, besluttede jeg mig for at gøre det gennem kunsten og litteraturen. Jeg var i slutningen af 20'erne og havde brugt det meste af mit liv på at gøre mig bedre til et eller andet, hvad enten det så var sport, spil, venskaber, kæresteforhold eller studier. I de romaner og bøger, jeg havde læst hjemmefra, inden jeg tog til Barcelona, blev der talt om en speciel catalansk sjæl, der bestod af lige dele fornuft og galskab, seny i rauxa."
Tonny Vorm, citat fra bogen
Indholdsfortegnelse
Tonny Vorm Intro. Fornuft og galskab
Regner Hansen Ramblaen. Et opspil til byen
Rigmor & Gunvor Kappel Schmidt Parkerne. Barcelonas grønne åndehuller
Jens-Arne Sørensen Genfødslen. Barcelonas forvandling
Kasper Christiansen Arkitekturen. Modernismens mesterværker
Regner Hansen Hjertet. Barcelonas bykerne
Martin Tønner Rebellerne. De 117 oprørs by
Uffe Østergård Nationen. Selvstændighedens steder
Rigmor Kappel Schmidt Surrealisten. Salvador Dalí-museer
Morten Bruun Barca. Mere end en klub
Jens-Arne Sørensen Gastronomituren. Med en catalansk svigermor som guide
Karsten Fledelius Regenterne. Barcelonas middelalder
Download kort - Download plakat - Download forside - Download omslag
Læseprøve
Læs Tonny Vorms intro, Fornuft og galskab
Læs Martin Tønners kapitel, Rebellerne. De 117 oprørs by
Pressen skrev
Jørgen Johansen, Berlingske
"Hvis storbyferierne hitter, så gør Aarhus Universitetsforlag det i lige så høj grad med en serie kulturrejsebøger under overskriften Vide verden. Ambitionsniveauet er højt, og bøgerne om Paris, Rom, Berlin, New York, Barcelona og Skt. Petersborg hører oplagt til i manges håndbagage fremover. Der er helt sikkert inspiration at hente til meget mere end en "forlænget weekend" i denne vifte af byguider. Men næsten endnu større glæde kan man have af serien, når det næste storbymål skal vælges."
"Samtlige de seks bind i den nye rejsebogsserie er små guldgruber af vidende fordybelse i velkendte motiver, guidede udflugter ad bøgernes, billedernes og musikkens snoede stier og overrumplende afsløringer af ukendte sider af storbyernes liv. [...] Mit rejsehjerte, hvad vil du mere?"
Jakob Brønnum, Præsteforeningens blad
"De nye storby-guider er noget af det allerbedste, jeg nogensinde har set, også i international målestok. En afslappet, elegant layout, en behersket og meget vellykket billedredaktion, og et imponerende udvalg af vidende og velskrevne artikler om specifikke emner, steder og stemninger, der karakteriserer netop den by. Det er rigtige øjenåbnere. Overfor den traditionelle rejsebog lægger de på en helt ny måde op til den besøgendes egen oplevelse og sansning af stedet."
Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
"Ambitiøs ny bogserie kombinerer den lette rejseguide med den tunge kulturhistorie. Resultatet er trods kvalitetsudsving vellykket.
Jeg har læst bøgerne om Berlin og New York, og [jeg] lærte både nyt om stederne og fik akut lyst til et gensyn. Både hjerne og hjerte blev altså stimuleret, og det er en stor ros. [...] der er god brug for bøger som de første seks i Vide verden-serien. [...] Der er grund til at have store forventninger til de kommende bøger i serien."
Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse
"formidling af bedste karat"
"Bøgerne i serien Vide verden vil fx være ideelle til forberedelse af studierejser eller rejsekurser på højskoler."
"Den nye serie er et spændende supplement for de nok mere erfarne rejsende, som har læst de traditionelle turistførere og gerne vil vide mere om deres nye yndlingsby."
Erik Jensen, Politiken
"En fin lille bog med et underspillet, moderne layout, der bugner af velskrevne ord og tanker om og fra Barcelona."
"Hvis man skal læse om sin rejses destination eller feriens mål i bogform, vil man have fortællinger, der samtidig er informative. Det får man i den grad i 'Barcelona' med så gode og vidende skribenter […]"
"Der findes masser af guidebøger om Barcelona, der er et af danskernes yndlingsrejsemål, men helt sikkert ingen med den læseværdighed og indsigt, man får her."
"[Man bliver] klogere, samtidig med at man er godt underholdt og straks får lyst til at fare ud i byen for at finde de steder, som beskrives."
"'Barcelona' er en velfungerende øjenåbner til Barcelona. De små guidetips, som slutter hvert kapitel, fuldender læseoplevelsen og ja, så er det vist bare med at få pakket tasken og komme af sted."
Heidi Laura, Weekendavisen
"giver anledning til nogle væsentlige overvejelser over, hvad en ny tids rejsebog egentlig skal kunne, og hvordan den skal lokke sin læser dybere med ind i det fremmede."
Lars-Terje Lysemose, Globen, rejsemagasin fra De Berejstes Klub
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
"Nyt bind i fremragende guide-serie"
Simon Hastrup, Bogmagasinet
"Og det bringer os frem til det, der er Vide Verdens helt store scoop: Hvert kapitel er forfattet af en person, der har særlige forudsætninger for at behandle sit emne og ikke mindst for at formidle det på en personlig og medrivende måde. Serien er skabt af en sand perlerække af journalister, forfattere, udøvende kunstnere, universitetsfolk og andre kloge hoveder med karisma og/eller kendiskarakter."
"Det er bøger, man bør læse inden man tager af sted. De forøger nemlig med deres levende lærdom forventningens glæde. Det er også bøger, man bør have med og konsultere når man står i Söder eller SoHo, på Akropolis eller Marsmarken. Her vil de knytte fortællinger til det oplevede og skærpe sanserne. Og endelig er det bøger man kan tage ned fra hylden og bruge som klog eskapisme på kolde dage. Vide Verden forlænger oplevelsen og fordyber rejsen."
"Vide Verden gør det, bogværker kan gøre: give indsigt og fortælle, pirre intellektet og stimulere fantasien. Det er svært at forestille sig en bedre rejsekammerat."
Bibliotekar Randi Petersen, Dagbladet
"Disse bøger er simpelthen et must for den garvede turist, som søger de små seværdigheder og ukendte, men bemærkelsesværdige pletter"
Presserum
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…