
Angst i dansk litteratur
En del af serien Nordisk Sprog, Litteratur og Medier (4) , og fagområdet Litteratur
Redigeret af
Markus Floris Christensen og
Anders Ehlers Dam
Mere om bogen
Om bogen
”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.
Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.
Indholdsfortegnelse
Smagsprøve
Pressen skrev
Thomas Bredsdorff, Politiken
❤️❤️❤️❤️❤️
"Stærkt læseværdig bog har boret sig ned i den danske – angstplagede – litteratur. Fra Kierkegaard og H.C. Andersen til i dag. Det er virkelig en bog til tiden. Måske kan den ligefrem hjælpe? (...)
En række litteraturforskere har sat sig for at trække vod gennem halvandet århundredes danske litteratur og fremvise deres fangst. Det er blevet til en særdeles læseværdig bog, som gør os klogere på både litteraturen og livet."
Michael Agerbo Mørch, Information
"Som antologi fungerer bogen godt, fordi den har et klart strukturerende princip med en god overbliksskabende indledning ved redaktørerne og en tydelig tematisk afgrænsning i de enkelte kapitler."
Lektørudtalelse, DBC
"En meget aktuel bog, der med sin talrige, tankevækkende eksempler rammer helt plet, når det gælder en af vores samtids store bekymringer. Desuden er det helt utroligt interessant med de mange udførlige henvisninger til tysk forskningstradition, der åbner nye perspektiver."
Weekendavisen
Artikel: "Angsten avantgarde"
26.11.2023
Flensborg Avis
Artikel: "Litteraturen er angstens arkiv"
08.06.2023
Forlaget skriver:
27 november 2023
Ekstraordinært flyttelagersalg 5. og 6. december i Aarhus
Kig forbi, når vi holder ekstraordinært flyttelagersalg tirsdag den 5. december og onsdag den 6. december – begge dage fra kl…
14 november 2023
Black Friday den 24. november
Black Friday nærmer sig! Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første til at få besked om vores gode tilbud …
13 november 2023
Bogtorsdag 14. december
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 14. decembe…