100 års retsmedicin
Til gavn for de levende
En del af fagområderne Lægevidenskab, Naturvidenskab og Sundhed
Mere om bogen
Om bogen
For lidt over 100 år siden fik retsmedicinerne fast adresse i Aarhus. Dengang, i 1916, fandt de ofte døde spædbørn på møddinger eller i søer, mens lidt for mange sovepiller i 1930’erne førte en del danskere forbi retsmedicinernes stålbord på deres sidste rejse. Under anden verdenskrig leverede den tyske besættelsesmagt med jævne mellemrum klienter. Blandt andre digterpræsten Kaj Munk med et skud i nakken og to i tindingen.
Siden da har årti efter årti givet de aarhusianske retsmedicinere hovedbrud, når de skulle finde danskernes dødsårsager. I 1950’erne var det kulilteforgiftninger, i 1960’erne stod spirituskørsel og manglende sikkerhedsseler for skud, mens overdoser af narkotika i 1970’erne tog mange danskere med sig i graven. Det er desværre stadig tilfældet, men 1980’ernes vuggedød og asbestskader er heldigvis næsten forsvundet ud af statistikkerne. Til gengæld har retsmedicinerne i de seneste årtier åbnet dørene for alle os med det sidste åndedrag til gode. I dag er personundersøgelser og indsamling af DNA en rutineopgave, men fællesnævneren er som i 1916 at være til gavn for de levende, så ulykker undgås, og voldssager opklares.
I 2017 begyndte journalist Jakob Kehlet at indsamle de mest spændende og nervepirrende historier om retsmedicinernes arbejde i Aarhus fra 1916 og 100 år frem. 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende er hans obduktionsrapport over et fag, der dødsikkert altid vil være brug for.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Dorte Tissot Hansen, lektørudtalelse
"Alle krimilæsere og andre med interesse for dansk kriminalvæsen vil her finde spændende læsning om retsmedicinens udvikling i Århus gennem de sidste 100 år.
En spændende og velformidlet udgivelse, der giver et fint overblik over udvikling og tendenser i dansk retsmedicin i de sidste 100 år.
Der er udgivet flere spændende biografier omhandlende retsmedicin. Denne udgivelse giver et bredere overblik over emnet."
Flemming Østergaard, Jyllands-Posten
”Retsmedicinernes barske håndværk har traditionelt været omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det forsøger [bogen] med held at gøre noget ved.
[Udgivelsen] forsøger nu […] at bidrage med et mere nuanceret og afdramatiseret billede af retsmedicinen.
Jakob Kehlets bog "Til gavn for de levende" forfølger efter en moderne, historiefortællende metode målet om at give et naturligt billede af retsmedicinen i hverdagen for læsere, der kun kender faget via krimiserier.
Kehlet, der som journalist har virket som pressekontakt ved Retsmedicinsk Institut, har skrevet et sobert værk, der udruller dødens danmarkshistorie set fra obduktionslokalet.
Formidlingsmæssigt spinder han en læsefremmende rød tråd ved at fortælle sin historie i tiårsperioder, hvorved han elegant får oplistet tidens "plager" og udfordringer i et kronologisk forløb.
Kuriøst får han også plads til at omtale obduktion og scanning af de to ældste indbragte personer, Grauballemanden og Tollundpigen.
Samlet er bogen en vellykket filosofisk udrulning af det latinske ordsprog, hvorfra bogen henter sin titel, der frit oversat lyder: "Her glæder døden sig over at hjælpe de levende".
Det er altså en fagmand med en litterær åre, der tager læseren med på tur på retsmedicinerens arbejdsmark.”
Sundhedskultur
Artikel: "Retsmedicin skal være til gavn for de levende"
12.06.2019
Politiken
Artikel: "Liget i det kolde rum"
04.05.2019
Århus Stifstidende
Artikel: "100 års retsmedicin: Spektakulære drab fik et klogt og kritisk blik"
22.04.2019
Århus Stifstidende
Artikel: "En hjælp fra de døde til de levende"
22.04.2019
Jyllands-Posten
Artikel: "Faktisk er en obduktion overraskende fredfyldt"
08.04.2019
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…
4 september 2024
Efterårets første Bogtorsdag d. 12. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nye udgivelser til sæsonens…