Ulrich Beck
Risikosamfundet og det andet moderne
En del af fagområderne Samfundsvidenskab og Socialanalytik
Mere om bogen
Om bogen
Siden midten af 1980'erne har den tyske sociolog Ulrich Beck arbejdet på en stor, samlet teori om den tid, vi lever i. Han kalder sin teori for teorien om det andet moderne. En del af denne teori er teorien om risikosamfundet - den teori, som har gjort Ulrich Beck verdensberømt. Bogen giver en almen tilgængelig introduktion til Becks sociologi. Bogen forklarer, hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked og stater i den aktuelle omstillingsproces fra industri- til risikosamfund. De enkelte kapitler i bogen er udstyret med oversigtsgivende skemaer, lister med forklaringer af kernebegreber samt forslag til videre læsning. Bogen indeholder også en omfattende bibliografi over Ulrich Becks tyske, engelske og danske bog- og tidsskriftsudgivelser samt en kort biografi.
Trods Becks status som en af de kendteste og vigtigste nulevende sociologer, er denne bog den første større indføring - på noget sprog - til hele hans samtidsdiagnose.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Socialpædagogen
"Beck leverer nøglen til forståelse af mange af de fænomener, der [...] har præget vores omskiftelige samfund siden 1960 ..."
Henrik Tjalve Gymnasieskolen
"Set under et er Sørensen og Christiansens gennemgang af Becks hovedsynspunkter forbilledlig klar, og de er yderst pædagogiske i deres formidling. Efter hvert kapitel sammenfattes de vigtigste begreber, og fremstillingen er forsynet med en lang række instruktive skemaer, som i kort form fastholder de vigtigste sammenhænge i Becks begrebsapparat. Fristende at udnytte i forbindelse med sociologiundervisningen."
Knud Vilby Social Kritik
"..en rigtig god bog om dette forfatterskab...dokumentationen og grundlaget er i orden. Sørensen og Christiansen er også velskrivende. De reflekterer over udviklingen i forfatterskabet og ændringer i Becks holdninger undervejs. De er venligt kritiske overfor mangler og svagheder i forfatterskabet, og forstående overfor de kritikere, der har det svært med, at Ulrick Beck allerede er på vej et nyt sted hen, når de er i gang med at tolke og videreudvikle hans ideer fra i forgårs. Men de ser samtidig den vigtige lange linje i forfatterskabet, og de giver den videre til os...jeg bliver klogere af at læse denne indføring. Jeg er ikke i tvivl om, at kendere kan have gavn af bogen og dens vejledning i at finde rundt i forfatterskabet...Og så er det - lidt overraskende - ikke en bog, der er særlig svær eller tung at læse."
Bent Birk Kristensen Lektørudtalelse
[...] rettet mod læsere, som ikke tidligere har læst Beck, og læsere som ønsker et overblik over hans begreber og teorier ... let tilgængelig introduktion set i forhold til, at Becks egne tekster ofte er svære at gå til ... bogen er den første større indføring på noget sprog i Becks samtidsdiagnose."
Anders Gudmundsson www.litteraturnu.dk
"Sørensen og Christiansen er overordentlig godt inde i Becks teorier og skal nok få sat alt på plads. De formår samtidig fint at sætte teorierne ind i en større sociologihistorisk kontekst. Derfor bliver man ikke kun klogere på Becks tanker, men også på beslægtede tænkere som f.eks. Simmel, Dürkheim og Bauman...Den største ros skal dog være for den fantastiske overskuelighed: Bogen er delt op i seks kapitler , som hver udførligt redegør for et felt inden for risikosamfundet. I slutningen af hjvert kapitel er der en oversigt over kernebegreberne, som netop er blevet introduceret, endda med en kort ordforklaring. Smukt. Det syvende og sidste kapitel er "afsluttende kritiske bemærkninger", hvor forfatterne peger på teoriens svagheder....et skarpt blik, der vidner om, at de bestemt ikke har stirret sig blinde på Herr Professor Beck...Hvis Beck skal bruges til studiet, er denne bog ikke blot særdeles fremragende til formålet, den er faktisk også den eneste af sin slags i verden."
Lasse Horne Kjældgaard Politiken
"Uden store prætentioner, men med stor pædagogisk snilde præsenterer de to idehistorikere Mads P. Sørensen og Allan Christiansen Becks teori - med en klarhed, som overgår ophavsmandens. Begge har de studeret og forsket hos mesteren i München og har, fornemmer man, et særdeles grundigt kendskab til hans værk. Undervejs kommer man omkring Becks teorier...på en måde, som tydeliggør teoriernes relevans for vores almene samfundsforståelse...spækket med opsummeringer af kernebegreberne, skemaer og forslag til videre læsning, der skaber overblik og viser vej.
Det bedste er dog, at indføringen også forholder sig kritisk til Becks teoridannelser..Nok udgør risikosamfundshypotesen et interessant perspektiv på samfundene i dag, mend en er ikke nødvendigvis hele sandheden om dem."
Hans Jørgen Kristensen Folkeskolen
"Ulrick Becks sociologiske arbejde introduceres i sin helhed i en velskrevet og velorganiseret bog...en betydningsfuld bog for alle, der arbejder med pædagogik og didaktik...oplagt til brug i videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen"
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…