Tiggeri forbudt
1708
En del af serien 100 danmarkshistorier (58) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.
Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup
Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Bent Blüdnikow, Berlingske
"(…) den glimrende serie fra Aarhus Universitetsforlag, der hedder »100 danmarkshistorier« og er bøger på 100 sider til 100 kroner, og som tager godt 100 minutter at læse.
(...) Peter Wessel Hansens bog er et stykke vigtig danmarkshistorie, og den er letlæst og spændende. Den viser, hvor stort problemet med tiggeri var, men også at der var omsorg og kristen empati, der også var en del af historien Alt var ikke elendighed, undertrykkelse, racisme og klasseskel, for historien var mere sammensat end som så, og mange forhold pegede frem mod en lysere fremtid."
Line Jandoria Jørgensen, Historie-Online
”Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.” Sådan står det på bogens bagside, og det opsummerer meget fint denne lille interessante og tankevækkende bog […] Peter W. Hansen har en forunderlig og skøn måde at lege med både den skønlitterære fortælleform og med sproget, hvor (historiske) pointer og finurligheder fiser ud mellem linjerne. På samme måde er bogens forskellige overskrifter en fornøjelse at læse - fx ”Tvunget i aktivering” og ”Menneskelig ukrudtsbekæmpelse”. I sig selv sætter de tingene lidt på spidsen og med let skjult sarkasme henleder de tankerne på nutiden – selvom man læser om fortiden. En feature man som læser desuden fornemmer mellem linierne hele bogen igennem, og som sætter godt gang i refleksionerne over egen tid, praksis og etik.”
DBC, Lektørudtalelse
"Velskrevet og informativ lille bog om tiggeri, hvor det er forstemmende, at vi i nutiden stigmatiserer og behandler fattige på meget den samme måde, som man gjorde i 1700-tallet."
Hus Forbi
Interview: "De værdige og de uværdige"
November 2022, 26. årgang
Hus Forbi
Artikel: "300 år med forbudt tiggeri"
November 2022, 26. årgang
Vid&Sans
Artikel: "Danmarks kamp mod det ubehagelige tiggeri"
04.08.2022
Århus Stiftstidende
Kronik: "Boguddrag. 300 år gammelt tiggerforbud er stadig aktuelt"
12.07.2022
Radio4, Kraniebrud
Radioudsendelse: "Tiggeri før og nu"
28.06.2022
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…