
Syv myter om demokrati
En del af fagområderne Samfundsvidenskab og Politik
Mere om bogen
Om bogen
Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati.
Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?
Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.
Hør Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning fortælle om Syv myter om demokrati i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Ole P. Kristensen, kommentar i Berlingske
”Bogen er en solid og veldokumenteret modgift mod pessimismen på demokratiets vegne.
Bogen er præget af professoral tyngde og er, i modsætning til fordomme om professorer, uhyre velskrevet og letlæselig. Den er til at blive i godt humør af.”
Lektørudtalelse, DBC
"Ved at analysere og aflive de sejlivede myter opnår læseren et mere nuanceret, perspektiveret og retvisende billede af demokratiets situation og historie (...)
Teksterne er (...) skrevet i et levende og tilgængeligt sprog."
Bogsyn
”En bog, der er godt skrevet ud fra nogle af tidens sammenbrud og antast på demokratier (…) det er en bog til at blive klog af.
Er man det mindste interesseret i demokratiet som styreform eller verdenshistorie som sådan, så er det en let, overskuelig bog-, men med store dybder”.
Netop udkommet
Forlaget skriver:
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…
28 juli 2025
Kulturmødet Mors 2025
Find os på KulturVejen i AUtoCampus til dette års Kulturmødet Mors fra den 21. - 23. august. Vi inviterer til en række spænde…
21 maj 2025
Forårets sidste Bogtorsdag 12. juni
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…