Svenskekrigene
1658
En del af serien 100 danmarkshistorier (15) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup
Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Henrik Denman, Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab
” (…) har et solidt fagligt fundament og præsenterer på kort plads de store linjer samtidig med, at de får mange fine detaljer med.
(…) en nyttig og anvendelig introduktion til centrale emner i dansk militærhistorie, skrevet så både forudsætningsløse og fagpersoner får et stort udbytte.”
Ulrik Langen, Weekendavisen
“… Aarhus Universitetsforlags blomstrende og velredigerede serie 100 danmarkshistorier. Efter en skitsering af krigens forhistorie og forløb fremlægger Olden-Jørgensen med suverænt overblik en virkningshistorisk undersøgelse af både de konkrete politiske tildragelser (enevældens indførelse), eftertidens populærkulturelle fremstillinger (eksempelvis Carit Etlars roman Gøngehøvdingen) og mindehistoriske bearbejdelse (i 1859 brugte de nationalliberale eksempelvis fejringen af 200-året for Stormen på København til med den samlede danske kulturelite at slå et slag for Ejder-politikken)."
Per Eilif Månson, litteratursiden.dk
"Det er en meget grundig og spændende gennemgang af en voldsom tid, der af Frederik 3. blev udnyttet til at sætte adelen mere eller mindre ud af spillet og gennemføre enevældsstyret. Bogen er fortalt med mange spændende detaljer, blandt andet om, hvordan landbefolkningen i Jylland led under de mange hæres hærgen, og vi får den sande historie om Svend Gønge Poulsen – Gøngehøvdingen, der førte partisankrig i Sydsjælland. Bogen er gennemillustreret, og som ved de fleste øvrige bind i serien formår forfatteren, der er lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, at formidle stoffet for menigmand."
Christian Kaaber, historie-online.dk
"Det kollektive hukommelsestab omkring 1658-katastrofen gør en letlæst, velfunderet og gennemreflekteret bog om begivenhederne så meget mere velkommen. Den foreligger nu. Med serien 100 danmarkshistorier har Aarhus Universitetsforlag søsat et formidabelt formidlingsinitiativ: 100 sider til 100 kroner. At disponere et forløb som Svenskekrigene og, nok så væsentligt, deres følger ned på så lidt plads, kræver overblik og fortælletalent. Begge dele har Sebastian Olden-Jørgensen i rigt mål. […]
At presse hele dette komplicerede forløb ind på 100 sider er en formidlingsmæssig og faglig bedrift, og skulle man aldrig komme til at læse andet om Svenskekrigene end denne smukt tilrettelagte lille bog, er man særdeles godt hjulpet. Sebastian Olden-Jørgensen behersker stoffet overlegent dygtigt og skriver, så det er en fryd at læse."
Katrine Lester, bogblogger.dk
"Historien om Svend Poulsen, om tabet af Skånelandene og indførelsen af Enevælden har præget vores syn på de to Karl Gustavkrige fra 1657-58 og 1658-60 i sådan en grad, at det er svært at skelne myte fra sandhed. Så er det godt, at vi har 100 danmarkshistorier og Sebastian Olden-Jørgensen. I Svenskekrigene gennemgår han krigene, konsekvenserne og myterne på en pædagogisk og forståelig måde. Der bliver også tid til eksempler på, hvordan civilbefolkningen led under krigene og til en dramatisk skildring af stormen på København i februar 1659, der i mytologisk styrke kun overgås af svenskernes march over isen på Storebælt året før. Alt sammen på kun 100 sider – det er mageløst. […]
Hvis man elsker sine nationale myter om svenskekrigene – om den svigagtige adel, om den tapre Gøngehøvding og den nedrige kulso, om borgerne der gik til kongen og bad om enevælde – så skal man holde sig fra Svenskekrigene, for Sebastian Olden Jørgensen sparer ingen i jagten på sandheden om krigene og det politiske spil, der fandt sted i København i efteråret 1660. Men hvis man gerne vil blive klogere på årsagen til krigene, deres forløb og deres konsekvenser og mytedannelse helt op til i dag, så er 100 danmarkshistorier som altid et godt sted at bruge en aften!"
Sanne Mendel, lektørudtalelse
"Historisk og spændende bog om fjendskabet, som opstår mellem Danmark og Sverige efter krigen i sommeren 1657. […] Velskrevet og rigtig god bog, som kan anbefales til alle, som interesserer sig for Danmarkshistorie […] Anskaffelse anbefales."
Bent Blüdnikow, Berlingske
"Vil man have en endnu hurtigere fortalt introduktion til den del af danmarkshistorien, er lektor på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen også aktuel med bogen Svenskekrigene udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Den er ligeledes velskrevet og pålidelig."
Helsingør Dagblad
"Bogen er den 15. i serien 100 danmarkshistorier. På den forholdsvis begrænsede plads får den ganske udmærket fortalt om en periode, der ændrede Danmark for altid, og den er også god til at skille historiske fakta fra den virkelighed, vi tror vi kender fra for eksempel TV-serien Gøngehøvdingen."
Louise Haslund Sørensen, Herlev Bibliotek
"Skal du læse lidt om "Svenskekrigene" – og det synes jeg faktisk, du skal, for det er en meget vigtig del af vores danmarkshistorie – så kan du roligt og med god samvittighed vælge den korte udgave. Den er helt genial.
Olden-Jørgensen formår at sætte svenskekrigene i et nyt historisk lys, hvor de ikke fremstår helt meningsløse, og samtidig viser han, hvilken indflydelse krigene har haft på eftertiden."
Knud Meldgaard, Omnibus
"Olden-Jørgensen redegør glimrende, og med et fast overblik, for hele det politiske forløb, hvor Danmark er nødt til at kaste sig ud i en krig, der på mange måder anses for håbløs. Sverige er er en europæisk stormagt og krigerkongen Karl 10. Gustav ville udslette Danmark, en gang for alle, så enkelt var forløbet og derfor måtte Danmark-Norge opruste og forsvare sig. […] Det er en spændende og vigtig bog, Olden-Jørgensen har skrevet om en afgørende epoke i Danmarks-historien, og bogen fortjener et stort publikum, der med denne bog får den nødvendige indførsel i Svenskekrigene."
Bente Thomsen, historielaerer.dk
"Olden-Jørgensen er godt hjemme i sit stof og også meget velskrivende. Man fornemmer forskeren bag formidleren. I bogen bringer han en række interessante overvejelser om baggrunden for statsomvæltningen i 1660 […] Læseren får rigtig god oplysning på de 100 sider, og bogen er skrevet så tilgængeligt, at også gymnasieelever kan have udbytte af at læse hele bogen eller enkelte afsnit."
Jes Fabricius Møller, http://historieanmeldelser.blogspot.com/
"I serien 100 danmarkshistorier har Sebastian Olden-Jørgensen med overblik og verve skrevet om den konflikt, der i Danmark kendes som Svenskekrigene, fordi den i hovedsagen var en kamp mellem Nordens to monarkier, Danmark-Norge og Sverige om overherredømmet i Østersøen."
Gunner Lind, Historisk Tidsskrift
“… der gives en klar og godt sammenhængende fremstilling af, hvorfor det gik, som det gik. Han fokuserer, på linje med den sidste generations forskning, på krigene som krig, det vil sige et forløb, der var endnu mere fuldt af overraskende og usandsynlige træk end historien ellers."
Magnus Sjöholm, Maxtiofingrar
"Mitt intresse för historia har nu lett mig hit – till en liten underbar bok utgiven av Aarhus Universitetsforlag och nummer 15 i den fantastiska serien ”100 danmarkshistorier”.
Var bok omfattar 100 sidor om ett specifikt ämne: Grundtvigs död (haha!), Gudhjemtid, Saxo, Grundloven och Fri Porno är några av de första 25 ämnena liksom ”Svenskekrigene” vilken behandlar krigen 1657-1660. För mig som skåning (och numera weekend-dansker) är det speciellt spännande då fredens spår ännu är aktuella. Den markanta ekonomiska och mentala ”vold”/vall som finns mellan Byen och Provinsen skapades i efterdyningarna av belägringen av Köpenhamn och det kungliga envälde som lämnade den danska adeln utan politiskt inflytande och istället favoriserade det köpenhamnska borgarskapet."
Historiens Vingesus
”Svenskekrigene indgår i Aarhus Universitetsforlags fremragende serie om forskellige aspekter af Danmarks historie. Konceptet er solidt: Eksperter skriver om et emne de er specialiserede i, giver et overblik over den nyeste viden på området, er fagfællebedømt, fylder 100 sider og koster 100 kr. Folkeoplysning så det vil noget! [...]
Sebastian Olden-Jørgensen er lektor på Københavns Universitet, og er knivskarp. Han har selv forsket i emnet han skriver om, og er velbevandret forfatter. […] fremragende skrivestil og sprudlende vid. Ønsker man at få en kort oversigt over både de diplomatiske forhold i tiden før, under og efter krigene, samt den politiske udvikling inden for det danske samfund under hele enevælden, er hans bog fantastisk til at udpege de centrale pointer, og formidle dem så man kan forstå dem uden at man nødvendigvis har en dyb forforståelse af 16-, 17- og 1800-tallenes samfund.”
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebilleder. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…
4 september 2024
Efterårets første Bogtorsdag d. 12. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nye udgivelser til sæsonens…