Den slovenske skole
Slagmark 62
En del af tidsskriftet Slagmark (62) og fagområdet Idéhistorie
Udsolgt fra forlaget
Kan købes hos: slagmark@cas.au.dk
Redigeret af
Brian Benjamin Hansen,
Martin Skovbjerg Jensen og
Nicolai von Eggers
Mere om bogen
Om bogen
Med dette nummer om 'Den slovenske skole' giver Slagmark den første bredere introduktion til den slovenske tænkning for et nordisk publikum. Den slovenske skoles frække dreng og mest prominente filosof, Slavoj Zizek, vil måske være kendt for de fleste, men nummeret behandler også den alvidende klasselærer, Mladen Dolar, og skolens nye superelev, Alenka Zupancic.
De syv temaartikler belyser fra forskellige vinkler nogle af de fælles karaktertræk, der retfærdiggør samlebetegnelsen 'den slovenske skole': Genopdagelsen af psykoanalysens sprog som et kultur- og samfundskritisk værktøj, opretholdelsen af en original dialog med nogle af filosofihistoriens største skikkelser som Immanuel Kant og G.W.F. Hegel, fascinationen for tilsyneladende perifere fænomener, fra toiletter til opera, og en umiskendelig idelogikritisk ambition.
På denne måde indgår artiklerne i en dialog med den slovenske skoles medlemmer, forklarer deres tænkning, uddyber deres pointer og tænker videre i deres spor.
Temaet indeholder desuden et interview med Slavoj Zizek, hvor han taler om baggrunden for sin tænkning, om snyderi i det gamle, kommunistiske Jugoslavien, og om hvordan den slovenske skole i virkeligheden slet ikke er skole.
Derudover er der som altid et intermezzo, denne gang et interview om transhumanisme med den amerikanske teoretiker Francis Fukuyama, og en fyldig anmeldersektion.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…