Sansning og erkendelse
Æstetikhistoriske grundtekster fra Baumgarten til Kant
En del af fagområderne Kulturhistorie og Kunst og æstetik
Redigeret af
Jørn Erslev Andersen
Mere om bogen
Om bogen
I 1700-tallets europæiske oplysningstænkning blev sansning af det skønne i natur, krop, tænkning og kunst et vigtigt emne, og kunst blev fra midten af det 18. århundrede udskilt som et særligt kulturelt felt. Emner om det skønne, smagsdom, kunstens autonomi og sansernes erkendelse kom i fokus. Derved blev grundlaget for moderne æstetisk teori og kunstforståelse etableret. Man stod over for en ny måde at tænke erkendelse, samfund, politik og antropologi på.
Den dag idag diskuterer vi temaer, som blev lanceret i 1700-tallet. Vi taler om dømmekraft, smagsdom, kunstens funktion og om æstetisering på alle niveauer. Der er en vis kontinuitet mellem 1700-tallets diskussioner af emner om smag, det skønne, det sublime og sansernes erkendelse, og diskussioner af tilsvarende emner i aktuel æstetik og kunstteori. De samme emner behandles, men med modsat fortegn. I 1700-tallet udviklede man systematisk nye æstetiske og kunstfilosofiske teorier, i dag diskuterer man kritisk disse under indtryk af modernisme, avantgarde, postavantgarde og nye medialiteter.
Teksterne i denne antologi er vigtige kildetekster for en nuanceret forståelse af den kulturhistoriske baggrund herfor. De er stadig aktuelle for moderne æstetik- og kunstteorier. Antologiens efterskrift givet en aktualiserende præsentation af temaet sansning og erkendelse med baggrund i antologiens tekster.
Indholdsfortegnelse
Horats Et brev om digtekunsten
Alexander Gottlieb Baumgarten Fra Æstetikken
Edmund Burke Fra En filosofisk undersøgelse
David Hume Om standarden for smag
Alexander Pope Fra An Essay on Man
Immanuel Kant Fra Antropologi i pragmatisk henseende
Vergil Fra Anden sang fra Aeneiden
Johann Joachim Winckelmann Tanker om efterligningen af de græske værker
Gotthold Ephraim Lessing Laokoon kap. XVI
Johann Wolfgang Goethe Om Laokoon
Denis Diderot Kunst
Denis Diderot Salon 1763
Jørn Erslev Andersen Efterskrift. Sansning og erkendelse
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…