
Rum for politisk dannelse
Mere om bogen
Om bogen
Med Rum for politisk dannelse foreligger Danmarks Pædagogiske Universitets anden rapport vedrørende Danmarks deltagelse i den internationale undersøgelse ”Civic Education Study”, der er iværksat af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA). Undersøgelsen fokuserer på unges opfattelse af sig selv som samfundsborgere og på skolens rolle i den sammenhæng. Som led i undersøgelsen af svar fra ca. 90.000 elever i 14-15 års alderen, er der således også indhentet oplysninger fra ca. 4000 skoleledere og 10.000 lærere fra 28 lande.I Rum for politisk dannelse redegøres for de danske skolelederes og læreres opfattelse af skolen som rum for elevernes politiske dannelse. I rapporten tematiseres eksempelvis en række forhold omkring undervisningens rammer, indhold, formål og former. Skoleledernes og lærernes opfattelser beskrives både i et nationalt perspektiv og i et komparativt internationalt perspektiv. Rapporten omtaler og sammenligner desuden svar fra 160 danske 9. klassers deltagelse i undersøgelsen. Der afsluttes med et kapitel med en refleksion over nogle af undersøgelsens statistiske metoder.Rum for politisk dannelse ligger i undersøgelsens sammenhæng i forlængelse af Danmarks Pædagogiske Universitets første rapport (Jens Bruun: Politisk dannelse – unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund, DPU 2001), der sammenligner danske elever fra 8. klasse med tilsvarende elever fra de øvrige lande.
Forlaget skriver:
30 juni 2022
Kulturmødet Mors 2022
Vi glæder os til Kulturmødet Mors 2022! Fra den 25.-27. august kan du opleve spændende oplæg med forfatterne til vores nyeste…
10 juni 2022
Lagersalg den 15. og 16. juni 2022
Køb dig fattig i bøger og rig på viden! Kig forbi, når vi holder lagersalg onsdag den 15. juni og torsdag den 16. juni – beg…
24 maj 2022
En lysende stjerne på den faglitterære himmel er slukket
Søren Mogensen Larsen, redaktionschef på Aarhus Universitetsforlag, er gået bort efter længere tids sygdom. Han var en lysend…