Politik over grænser
Tyrkeres og kurderes engagement i det politiske liv i hjemlandet
En del af serien Magtudredningen, skriftserien og fagområdet Samfundsvidenskab
Mere om bogen
Om bogen
Indvandrere og flygtninge kan fra Danmark følge med i, engagere sig i og i et vist omfang også deltage i politiske processer i det land, som de, deres forældre eller bedsteforældre kommer fra. Det kan dreje sig om solidaritet med forfulgte partier eller forsvar af oprindelseslandets regime, når dette bliver kritiseret i danske medier. Hvilken rolle spiller dette for deres politiske integration i Danmark?
Undersøgelsen sammenligner omfanget af og mulighederne for tyrkiske og kurdiske indvandreres og flygtninges hjemlandspolitiske engagement i Danmark, Tyskland og Holland. Dette engagement udfolder sig på meget forskellig måde både mellem diverse grupper fra Tyrkiet og mellem samme grupper i forskellige lande.
I de tre lande er transnationalt politisk engagement ikke altid lige velkomment, fordi det indgår i en integrationspolitisk sammenhæng. Men undersøgelsen viser, at politisk loyalitet og engagement ikke er et nulsumspil, og at hjemlandspolitisk lobbyarbejde tilmed kan være en konstruktiv indføring i dansk politik. Det er derfor vigtigt ikke at afgrænse indvandrer- og flygtningeforeningers integrationspolitiske deltagelse på grund af deres engagement i deres oprindelseslands politik.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Introduktion
Kapitel 2. Transnational politisk mobilisering
Kapitel 3. Kurdiske og tyrkiske politiske netværk i Danmark
Kapitel 4. Mellem udenrigspolitik og indenrigspolitik: transnationale netværk og lokal politisk deltagelse
Kapitel 5. Konklusioner
Litteratur
Om forfatteren
Pressen skrev
Helene Ilkjær Tidsskriftet Antropologi
"[...] et sjældent fokus på det positive, der er gjort for integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark. [...] et opråb, hvis vigtigste budskab er, at frygten for indvandrere og flygtninges hjemlandspolitiske engagement er overdrevet. Hendes studier viser netop, at hjemlandspolitisk engagement ikke skader integrationen i Danmark ... Hendes konklusioner er klare og velargumenterede, hvilket gør skriftet lettilgængeligt for et bredt publikum."
Netop udkommet
Forlaget skriver:
21 oktober 2026
Vi tager på Bogforum - kom og mød os 30. oktober til 1. november
Fra fredag den 30. oktober til søndag den 1. november deltager Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet i Aarhus på Bo…
30 september 2026
Bogtorsdag den 8. Oktober
Vær med når vi, sammen med Det Kongelige Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag de…
31 august 2026
Bogtorsdag den 10. september
Vær med når vi, sammen med Det Kongelige Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag de…