Platon
Slagmark 45
En del af tidsskriftet Slagmark (45) og fagområdet Filosofi og etik
Udsolgt fra forlaget
Redigeret af
Jonas Holst Sørensen
Med bidrag af
Carl Cederberg,
Jakob Leth Fink,
Frank Beck Lassen,
Jens Viggo Olavi Nielsen,
Thomas Alexander Szlezák,
Jonas Holst Sørensen,
Morten Sørensen Thaning og
Mikkel Thorup
Mere om bogen
Om bogen
Dette nummer af Slagmark er helliget Platons filosofi med det overodnede sigte at belyse såvel tænkningens sprog som den dramatiske iscenesættelse indenfor rammerne af hans dialogværk. I de platoniske dialoger hænger det, der tales om, nøje sammen med den eller dem, der tales til. Dette forhold har man indenfor Platon-forskningen ikke altid skænket tilstrækkelig opmærksomhed, og det præger fortsat mange læsninger af Platon, at de fastholder en skarp adskillelse af sprogets henvendelsesdimension og dets begrebsindhold. Selvom denne adskillelse, analytisk set, altid vil være gangbar og udgør en simpel operation i enhver fortolkning, så er spørgsmålet, om man under opretholdelse af en strikte analytisk tilgang i denne betydning af ordet vil kunne udlægge de væsentligste tanker i Platons filosofi. Springer læseren af Platons dialoger det åbenlyse forhold over, at det er dialoger, som han eller hun har foran sig, så kan det meget vel være, at vejen allerede fra begyndelsen er spærret for at nå til en dybere forståelse af Platons filosofi. Den tyske tænker og oversætter af Platons værk, Friedrich Schleiermacher, var af den opfattelse, at dialogernes opbygning og struktur, deres litterære raffinement og detaljerigdom former en integral del af Platons filosofiske tænkning. Ved siden af den "analytiske" fremgangsmåde har Schleiermachers hermeneutiske læsning vist sig at være den mest indflydelsesrige læsestrategi i moderne tid med henblik på at vise vej ind i de platoniske dialoger. I dette nummer af Slagmark har vi den ære for første gang på dansk at kunne præsentere en af de få læsere af Platons dialogværk, der med udgangspunkt i dialogerne viser en tredje vej ind i Platons værk, nemlig Thomas Alexander Szlezák, hvis studier og akademiske virke ligger i forlængelse af traditionen fra den såkaldte Tübingerskole, som præsenteres mere udførligt i Intermezzo-delen, der tillige indeholder et interview med Szlezák. Derudover indeholder Slagmark 45 bidrag af Jakob Leth Fink, Morten Sørensen Thaning, Jonas Holst Sørensen, Carl Cederberg og Jens Viggo Nielsen. Til sidst i nummeret findes en fyldig anmeldersektion.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…