
Nødundervisning under coronakrisen
Et elev- og forældreperspektiv
En del af serien Empirisk skole- og dagtilbudsforskning NCS og fagområdet Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
NØDUNDERVISNING FINDES KUN I E-BOGSUDGAVE OG IKKE SOM TRYKT BOG
Da coronapandemien brød ud i Danmark i marts 2020, blev alle elever med meget kort varsel sendt hjem som følge af skolelukninger, og undervisningen skulle gennemføres som hjemmeundervisning. To af de spørgsmål, der meldte sig, var: Hvad betød dette for elevernes læring, trivsel og sociale relationer? Og hvad betød det for forældrene, der skulle balancere mellem arbejde, hjemmeundervisning og familieliv?
Mens alle skoler var lukkede, sendte en forskergruppe fra Aarhus og Syddansk Universitet et spørgeskema til elever og forældre i seks danske kommuner. På baggrund af 5.953 svar fra elever og 5.054 svar fra forældre er der udarbejdet en omfattende rapport med de umiddelbare svar.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at eleverne var pressede, hvad angår deres sociale trivsel. Knap halvdelen tilkendegav i deres svar, at de ikke følte sig glade. De savnede hverdagen med venner, fritidsaktiviteter og skolegang. Knap 80 % havde kontakt med klassekammerater en eller flere gange om ugen. Kun ca. en tredjedel sagde, at de havde daglig kontakt til lærerne, mens næsten halvdelen sagde, at det havde de ikke. Også mange forældre var udfordrede: Godt halvdelen syntes, at det var svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv.
Forskerne undersøgte også organiseringen af den digitale undervisning og elevernes og forældrenes oplevelse af lærernes indsats. Resultaterne viser, at der generelt set var stor tilfredshed med lærernes undervisning, men at et mindretal af elever ikke oplevede, at deres lærere lavede planer eller var opmærksomme på, om de lavede deres skolearbejde. Ligeledes var der en gruppe elever, som ikke syntes, at de kunne få hjælp derhjemme.
Indholdsfortegnelse
Forlaget skriver:
6 januar 2021
Tæt på Tænkepauser - Buddha
Onsdag d. 6. januar kl. 20:00 kan du deltage i et gratis webinar, hvor du kan blive klogere på januar måneds Tænkepause Bud…
3 december 2020
Gratis livestream om Ti kongers tøj
Aarhus Universitetsforlag tilbyder gratis zoom-arrangementer hver måned, hvor en udvalgt bog bliver præsenteret af forfattere…
10 november 2020
Gratis livestream om Heksejagt
Aarhus Universitetsforlag tilbyder gratis zoom-arrangementer hver måned, hvor en udvalgt bog bliver præsenteret af forfattern…