Musikalitetens fødsel

Om bogen

Musikalitetens fødsel - det videnskabelige menneske og tonalitetens sammenbrud er en historisk redegørelse for musikalitets-begrebets fremkomst. Afhandlingen peger tilbage i tiden mod en række hændelser i Tyskland grupperet omkring institutionen Musikwissenschaft i årtierne omkring år 1900.
Med udgangspunkt i den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) sammenstiller afhandlingen fire store fagområder: tonefysiologi, musikvidenskabelig stilhistorie, medicinsk amusi samt musikalitetsforskning. Dermed inviteres der til et nyt perspektiv på forholdet mellem musik og videnskab i det 20. århundrede, i en bevægelse der samtidig drejer væk fra bevidsthedsfilosofiens antropologiske billede af det musikalske menneske.
Genbeskrivelsen af dur/mol-tonalitetens sammenbrud omkring år 1900 betegner afhandlingens orgelpunkt. Via denne genbeskrivelse argumenteres der for, at musikpædagogikken i dag bliver det centrale musikalske kundskabsområde.
Afhandlingens bedømmelsesudvalg skrev:
"I afhandlingen som helhed er det tværfaglige greb meget imponerende udført ... / det er usædvanligt at se et arbejde på ph.d.-niveau, som i det omfang behersker og overskuer forbindelserne mellem forskellige vidensområder som det er tilfældet i denne afhandling"