Museer for folk
1909
En del af serien 100 danmarkshistorier (31) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortid var ikke længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen. Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten.
Tag på guidet rundvisning i museernes historie med Thomas Bloch Ravn, historiker og direktør i Den Gamle By.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup
Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Per Eilif Månson, litteratursiden.dk
"Med denne lille læseværdige bog, der tager udgangspunkt i det projekt, der i dag er i Den Gamle By, får forfatteren skrevet en meget spændende bog om dansk museumsvæsens udvikling. Det er slet ikke så tørt, som det lyder, og alle, der interesserer sig for eller beskæftiger sig med formidling, kan få udbygge af læsningen”.
Katrine Lester, bogblogger.dk
"På den måde er historien om museernes udvikling igennem mere end 100 år ikke kun historien om nyt versus gammelt, om forskning versus formidling, men også en historie om, hvad formålet med museer egentlig er - tilsat en dosis elite versus folk og hovedstad versus provins.
Det bliver alt sammen formidlet let og elegant af Thomas Bloch Ravn, så alle interesserede kan læse med. Museer for folk er ikke bare historie, det er også historie om historieskrivning."
Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse
"Thomas Bloch Ravn skriver ligetil og engageret i denne spændende fortælling om oprettelsen af især Den gamle By. Han fortæller samtidigt om de danske kulturhistoriske museers historie i de sidste 100 år, hvor der var kamp mellem faglighed og formidling, et tema der også kendes i andre fag."
Niels Pedersen, Politiken
“Thomas Bloch Ravn stiller disse spørgsmål og flere til i sin letlæste og informative bog om folkets museers historie. Han er selv direktør for Den Gamle By, og hans svar er naturligvis et rungende ja til livet og til samlinger, der viser, hvordan almindelige mennesker levede. Også i den nære fortid. […] 'Museer for folk' er måske ikke den mest sexede titel, men Thomas Bloch Ravn formår både at debattere emnet og kortlægge udviklingen på en måde, der giver et hurtigt overblik. […] Når jeg læser 'Museer for folk', er jeg glad for, at Peter Holm vandt kulturkampen. Bogens titel udspringer af hans drøm, der med tiden er blevet den virkelighed, mange af os oplever på de kulturhistoriske museer, hvor vi går ind i historien og møder både ting og mennesker, der fortæller noget om os selv."
Lindi Elisabeth Winkel, Femina
"Jeg er museumsnørd, og den her har jeg længe villet læse. Og inden det knaser for tørt i nogles ører, vil jeg tilføje, at den er på sølle 100 sider og skrevet af direktøren for Den Gamle By i Aarhus. Handler i bund og grund om, hvordan vi fortæller historier."
Knud Meldgaard, OMNIBUS
" ... både herligt og klogt, når Aarhus Universitetsforlag står bag udgivelsen af "Museer for folk", der er skrevet af historiker og direktør i Den Gamle By i Aarhus, Thomas Bloch Ravn, der her er langt fra de "Endeløs rækker af stenøkser. Montre efter montre", som der står i bogen. […]
Hvad handler denne bog så om? Ja, det er ingen kriminalroman, men absolut en spændende bog, der bør læses af alle med interesse for vores fælles fortid og med fire børnebørn plus de løse vil min udgave hurtigt blive en ”vandrebog” mellem børnefamilierne, hvor mine egne børn allerede fra ganske små udviklede stor interesse for fortidens historie, godt hjulpet af skolelærere på deres skole, hvor flere havde stor indsigt i Danmarkshistorien – og kunne formidle den.
Så min anbefaling, til ikke mindst børnefamilier, er klar: lad denne bog blive en fast bestanddel af bogsamlingen. Læs den sammen med børnene. […] Denne opfordring gælder også Bedsteforældrene, der her har en udmærket lille ekstragave til barnebarnet. God Læselyst til alle!"
Tom Ahlberg, Søndag Aften
"I Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier er nu udkommet bogen Museer for folk, skrevet af Thomas Blach Ravn, museumsdirektør for Den Gamle By. Bogen, som er særdeles velskrevet og letlæst, kombinerer det traditionelt historiske greb, at fortælle tilblivelseshistorier fra danske museumshistorie i almindelighed og Den Gamle By i særdeleshed, med stærk aktuel museumspolitisk debat. […]
Museer for folk er dog langt fra kun historiefortællingen om udviklingen af Den Gamle By og danske museer. Det er en slags kampskrift. Imod museers elitære og kedelige image. For de kulturhistoriske museers betydning. For frilandsmuseernes formidlingsform og tydeliggørelse af at man er til for publikum. For at staten skal prioritere de museer, der ligger udenfor hovedstaden. For stærkere samarbejde mellem museerne efter nedlæggelsen af amtsmuseumsrådene. For at staten skaber formelle rammer for et sammenhængende museumsvæsen.”
Ulla Strømberg, Kulturkupeen
"Velskrevet og underholdende bog om kulturhistoriske museer i almindelighed og Den Gamle By i særdeleshed. […] ”Museer for folk” kan læses som en kærlighedserklæring til museumsinstitutionen fra en mand, der har levet et halvt liv med et folkeligt museum i provinsen. Dermed understreger bogen også nogle af de skel, som stadig ligger imellem de forskellige museumstyper. Kulturministeriet har tilsyneladende ikke ønsket at gøre noget ved modsætningerne, men har tværtimod kunnet lide, at der var lidt kamp i de lavere museumsklasser.
Mette Gerdt, mettegerdt.blogspot.com/
”I vores tid findes der mange forskellige slags museer. Levende museer som Den Gamle By og Hjerl Hede, og lokale museer der har fokus på netop det, den enkelte købstad eller by har som noget særligt.
Og det handler mest om mennesker – ikke om ting. Formidlingen er vigtig, og det har også vist sig at være noget, folk de interesserer sig for. Ikke flintøkser på rad og række i montrer, men rekonstruktioner af hvordan vores forfædre levede og døde.
Meget interessant og oplysende bog!”
Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
”I dette bind i serien ”100 danmarkshistorier” fra Aarhus Universitetsforlag bliver vi indviet i de kulturhistoriske museers historie i Danmark. Som sædvanlig velredigeret og velskrevet – og vi bevæger os både frem og tilbage i tid. […]
Den Gamle By blev verdens første frilandsmuseum for byernes kultur og historie, der inspirerede talrige institutioner i andre lande. Thomas Bloch Ravn fortæller engageret hele denne historie, men ikke nok med det; han bruger sit museums historie som udgangspunkt til at beskrive hele den danske museumshistorie generelt, fra Kongens Kunstkammer med alskens rariteter og frem til vore dage. Og historien om Sophus Müllers regimente i den danske museumsverden er kostelig at læse – han var virkelig ikke nem at bide skeer med!
Thomas Bloch Ravn fortæller dansk museumshistorie – en meget spændende udvikling fra opstilling af genstande i montre, som ikke ophidsede den almindelige befolkning (om nogen) til mangfoldig levendegørelse af samfundsudviklingen for folk. Og oplevelse, javel, men oplevelser man føler, man lærer noget af. Det er gjort i let fortalt sprog med masser af eksempler på en masse forskellige danske kulturhistoriske museer. Samlet slår Bloch Ravn fast, at museerne har indset, at de ikke er til for sig selv eller for genstandene, men for de mennesker, der besøger museet.”
Falihos.dk
”Gennem de 100 sider Thomas Ravn her har fået til rådighed, lykkes det ham at få beskrevet de to forskellige syn på museer, der har været fremherskende gennem de seneste cirka 120 år, samt udviklingen i de lokale museer. En imponerende bedrift.”
Vejle Amts Folkeblad
Artikel: “Museer skal betyde noget for folk”
07.03.2020
Aarhus Stiftidende
Artikel: "Museer er blevet for folk" af Hans Petersen
03.03.2020
Jyllands-Posten Aarhus
Artikel: "Danske museer vil hellere fortælle den levende historie om dig end om dine ting"
01.03.2020
Kristeligt Dagblad
Kronik: "Museer - en skandinavisk idé, der erobrede verden"
10.03.2020
Avisen Danmark
Kronik: “Museerne skal i offensiven”
11.03.2020
Kristeligt Dagblad
Artikel: "Man kan ikke regne med, at det offentlige betaler ved kasse et"
25.03.2020
Radio4, Kraniebrud
"Museer"
06.05.2020
Jyllands-Posten
Artikel: "Hvem siger, at vi har museer i Danmark om 200 år? Eller bare om 50 år? Det er der overhovedet ingen garanti for”
29.05.2020
Politiken
Kronik: “Museer for folket – ikke kun forskerne"
28.05.2020
Kristeligt Dagblad
Artikel: ”Museer knopskyder i hele landet”
16.06.2020
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…
4 september 2024
Efterårets første Bogtorsdag d. 12. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nye udgivelser til sæsonens…