Aarhus Universitetsforlag
Cover

Monopolbrud

1962

En del af serien 100 danmarkshistorier (36) og fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
100 sider rigt ill.
Hardback
ISBN 978 87 7219 178 2

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

Se flow-tv, slug gamle serier og stream tv-viden med Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Thomas Oldrup

Thomas.JPG

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.

Thomas Oldrup

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Pressen skrev

Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse

"Velskrevet mediehistorisk bog om tv-udviklingen i Danmark. Endnu en brik af Danmarkshistorien levende formidlet i den glimrende serie."

Per Eilif Månson, litteratursiden.dk

”Det er en interessant historie med mange nostalgiske tilbageblik for os, der har gennemlevet en del af udviklingen, og det er meget fint med en populærvidenskabelig gennemgang af et fænomen, der har betydet og betyder så meget i de fleste danskeres hverdag. Som seriens øvrige bind er også dette rigt illustreret.”

Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

"Citatet er fra Aarhus Universitetsforlags seneste 100 siders historie fra Danmark, som har bragt os fremragende danmarkshistorie om en masse temaer, fra porno over Saxo og Svenskekrigene til Septemberforliget og modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Der er al mulig grund til at rose initiativet, for alle de bind, som anmelderen har fået læst, har været fint formidlet med perspektiver både fremad og bagud. Og denne gang er det altså den uhyre vigtige kulturinstitution, fjernsynet, der tages under behandling.

Sissel Bjerrum Fossat, der er museumsinspektør ved Odense Bys Museer, fortæller historien om TV og radio fra Poulsens buegenerator i 1902, radioamatørerne og kammersangerens Statsradiofoni i 1926 til de første forsøg med fjernsyn i 1950’erne, den revolutionerende Telstar-satellit i 1962 og endelig monopolbruddet i 1988 og tiden derefter.

Det er en spændende historie, der fortælles, både med hensyn til den tekniske udvikling og det skiftende indhold på skærmen. Og perspektivet op til vore dage er holdt klart og tydeligt, specielt med hensyn til den paradoksale længsel efter monopolet, som Bjerrum Fossat slutter af med: Længsel i den forstand, at politikerne taler om en sammenhængskraft, som DR og TV2 skal være med til at frembringe i det flimrende mediebillede, som tegner sig. Og som det bliver sværere og sværere at opnå i kampen mod de udenlandske giganter – og, kunne man tilføje, så længe nationalkonservative politikere ønsker at styre, hvad der må sendes i fjernsynet og i øvrigt skærer benhårdt i det danske indhold. Det må være relevant og givende læsning for kulturpolitikere forud for medieforhandlingerne (der forhåbentlig stopper beskæringen af DR).

Serien ”100 danmarkshistorier” rammer igen plet med en let læst og samtidig fagligt solid tekst. ”Monopolbruddet” anbefales hermed."

Katrine Lester, bogblogger.dk

"Alt dette og meget meget mere kan man læse om i Sissel Bjerrum Fossats veloplagte Monopolbrud, der kommer godt omkring udfordringer og udvikling i den danske fjernsynspolitik. Her er både de politiske rævekager omkring skabelsen af TV2, overvejelserne om fælles nordiske kanaler, de tekniske udfordringer, programmerne og naturligvis satellitten, der startede det hele.

Sæt dig godt til rette i sofaen, sluk TV’et bare denne ene aften for du behøver ikke bruge mere end én aften på at læse de fremragende 100 sider, og så har du fået en solid basisviden, du kan trække på i alle fremtidige diskussioner om mediepolitik."

René Staun Hansen, Netavisen Pio

”Som en del af Aarhus Universitetsforlags sprælske serie 100 Danmarkshistorier har historiker Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør ved Odense Bys Museer, skrevet en særdeles veloplagt bog om den fjernsynspolitiske udvikling i Danmark og de udfordringer, der opstod undervejs. […]

På overfladen er Monopolbrud en nostalgisk fortælling om ufarlig underholdning og tv-journalistisk, men fordi Sissel Bjerrum Fossat også kradser i den gulnede fernis på de helt rigtige steder, bliver bogen i høj grad også en anderledes, men inspirerende fortælling om storpolitik gennem et halvt århundrede. […]

Alt i alt har Sissel Bjerrum Fossat skrevet en særdeles fremragende bog om længslen efter sammenhængskraft og udviklingen fra massekommunikation til en masse kommunikation. En bog, der kommer omkring den slags betydningsfulde detaljer os dødelige oftest vil have for vane at overse.

At bogen samtidig ambitiøst spænder over flere årtiers mediehistorie, som taget i betragtning af at bogen jo rent faktisk kun indeholder sølle 100 sider, er ganske beundringsværdigt. Simpelthen.”

Finn Byrgesen, bogsyn.dk

”En skøn tur ned af mindernes avenue og samtidig en meget kløgtig og indsigtsfuld bog om de monopolbrud i æteren, der historisk er sket i fremskridtets navn. Fra massemediernes propaganda i nazitiden og så helt op til vore dage, hvor dramaet om Radio24syv bliver genoplivet og sat i perspektiv som en videreførelse af revolutionen fra TV2s første dage. […] Vi er imponerede over, at det kan lykkes at få SÅ megen historie og mediepolitik nedfældet på 100 sider. Hvilken research. Hvilket enormt materiale at skulle igennem. Flot er det.”

Knud Meldgaard, Omnibus

"Denne skribent har tidligere rost serien, men det er også klart, at nogle af bøgerne har, efter min opfattelse, større betydning end andre og netop denne bog hører (foreløbig) til en af de absolut bedste jeg har læst."

Kristeligt Dagblad
Interview: ”TV2 brød ikke monopolet, for det var for længst brudt”
07.08.2020

 

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Forside (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen