Aarhus Universitetsforlag
Cover

Kvinderne får stemmeret

1915

En del af serien 100 danmarkshistorier (83) , og fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
100 sider
Hardback
ISBN 978 87 7597 047 6

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.

Sæt kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder på Aarhus Universitet.

Thomas Oldrup

IMG 8503

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.

Thomas Oldrup

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Pressen skrev

Lektørudtalelse, DBC
"En kort og oplysende bog, der både fejrer en vigtig historisk sejr og opfordrer til fortsat kamp for ligestilling."

Katrine Lester, Bogblogger.dk
"Nina Koefoed ruller forløbet op til 1915 grundloven ud på fornemste vis, og krydrer den med interessante detaljer som kom bag på mig, f.eks. diskussionen om sammenhæng mellem skattebetaling og stemmeret, der i Norge førte til at ugifte kvinder havde stemmeret mens gifte ikke havde, fordi ægtemanden var ansvarlig for deres økonomi og skat".

Knud Meldgaard, Omnibus
❤️❤️❤️❤️❤️
"Som sædvanlig spændende – og lærerig – læsning for både ”læg og lærd”. Ikke mindst bogen sidste afsnit, hvor forfatteren Nina Javette Koefoed, nyudnævnt historieprofessor og afdelingsleder ved på Aarhus Universitet, sætter fokus på de samfundsgrupper, der ikke fik stemmeret ved den første Grundlov i 1849, de såkaldte f'erne: fruentimmerne, de fremmede, de fattige, forbryderne, fjolserne, fallenterne og folkeholdet".

 

Tilføjet til kurven

Gå til kassen