Havets planter
- på oplevelse i en ukendt verden
En del af fagområderne Biologi og Naturvidenskab
Redigeret af
Peter Bondo Christensen og
Signe Høgslund
Med bidrag af
Dorte Krause-Jensen,
Anne Lise Middelboe,
Birgit Olesen og
Kaj Sand-Jensen
Mere om bogen
Om bogen
En let tilgængelig bog om havets planter, som åbner læserens øjne for en ukendt verden under havets overflade. Gennem mange flotte billeder og en spændende historie pirrer bogen nysgerrigheden og gør læseren interesseret i denne del af naturvidenskaben og den marine økologi.
Bogen fortæller bl.a., at havets alger er stamfaderen for planterne på land, hvorfor der ikke findes træer i havet, hvordan vi mennesker bruger havets planter i fx mad, tandpasta og kakaomælk, at der findes giftige planter i havet, at planterne kan have alle mulige former og farver, og at de har en stor økonomisk værdi. Bogen giver til sidst en anvisning på, hvordan man selv kan samle alger og bruge dem i madlavning eller i dekorative øjemed.
Bogen henvender sig til alle, der har en interesse i det hav, der omgiver os. Målgruppen omfatter også folk, der besøger et af akvarierne eller de naturhistoriske museer i Danmark, samt folk, der på egen hånd eller sammen med en naturvejleder, oplever naturen i Danmark.
Besøg www.havetsplanter.dk for mere information.
Pressen skrev
Morten Garly Andersen, Politiken
Fyns Amts Avis
"Anmelderen er voldsomt begejstret for illustreret bog om havets ukendte planter."
Søren Olsen, Dagbladenes Bureau
"Peter Bondo Christensen og Signe Høgslund har redigeret en flot bog om havets ukendte planter. Den velskrevne tekst ledsages af smukke og lærerige fotos og illustrationer. Læserne føres gennem spændende historier om havplanternes utrolige farver og former, men man får også at vide, hvordan de giver mad på bordet, beskytter vores kyster og bidrager til Jordens klima."
Jørgen Bartholdy, Lektørudtalelse
"Seks af vores førende havplanteforskere med Peter Bondo Christensen og Signe Høgslund som ankermennesker søger her at råde bod på den relative uvidenhed, der hersker omkring havets planter. Det er ikke nogen nem opgave, men det er vanskeligt at forestille sig den udført bedre end her [...]. Bogen er interessant og skrevet i et jævnt og letforståeligt sprog, men det er den overdådige billedside der for alvor skal sikre læsernes (især de unges) interesse for emnet."
Bent Nørgaard, Midtjyllands Avis
"Der er ikke tale om et tungt, videnskabeligt værk, men en rigt illustreret bog skrevet i et letforståeligt sprog. Læserne bliver taget med på spændende ture i den ukendte og dybt fascinerende verden under havets overflade."
Sussie Pagh, Flora og Fauna
"Så kom den endelig - bogen til alle os ny udsprungne Tangentusiaster"
"Havets planter henvender sig til en bred interessegruppe, og hvad enten man er fagperson eller lægmand, så får man noget for pengene. Bogen er ikke bare bredt dækkende emnemæssigt, men også smukt illustreret med undervandsfotos, som kan gøre selv den største "landkrabbe" interesseret i at dykke ned, for at se den frodige verden, der åbenbarer sig i havet."
"Bogen er både lærerig, underholdende læsning og fyldt med overraskelser fra en forunderlig, og for os "landkrabber" helt ny verden. Den anbefales derfor på det varmeste!"
Mogens Tanggaard, Magisterbladet
"Inden man overhovedet har læst et ord af teksten, kan man ikke undgå at blive imponeret af bogens umiddelbare æstetik. Formatet, papiret, layoutet og sidst, men ikke mindst: fotografierne! Hvor er det flot og indbydende, og hvor får man lyst til at give sig i kast med teksten. Og efter endt læsning kan man blot konstatere, at form og indhold går op i en højere enhed.
Tine Eiby, Weekendavisen
"Det er på én gang en meget overraskende og detaljerig, men samtidig lettilgængelig bog med meget flotte illustrationer - både eventyrlige fotos af mangefarvede alger og tangskove og forskellig grafik af den slags, som frem for at kede hjælper interessen på vej."
fagboginfo.dk
"Bogen åbner læserens øjne for en ukendt verden under havets overflade. Gennem mange flotte billeder og en spændende historie pirrer bogen nysgerrigheden og gør læseren interesseret i denne del af naturvidenskaben og den marine økologi."
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…