
Frihed til fælles bedste
En oppositionel stemme fra fortiden - om Grundtvigs frihedsbegreb
Mere om bogen
Om bogen
N.F.S. Grundtvigs tænkning er en af grundstenene i dansk kultur. Det er kendt af de fleste, at frihed var et nøgleord for Grundtvig. Det har noget med frisind og "Frihed for Loke såvel som for Thor" at gøre. Men hvad der egentlig gemmer sig bag disse frihedsudtryk er mindre kendt. Man kan let blive forvirret, når politikere fra så godt som alle partier bruger Grundtvigs tanker i festtaler og ved andre lejligheder. Spørgsmålet er derfor, hvordan Grundtvig selv placerede sig i det politiske landskab.
Denne bog samler tådene fra de mange sider af Grundtvigs tænkning. Netop firhedsbegrebet giver - i uadskillelig forening med begrebet det fælles bedste - sammenhæng i Grundtvigs tænkning på tværs af hans engagement i bl.a. forfatningsspørgsmål, kirkepolitik, oplysning og kvindefrigørelse.
Bogen byder på den første omfattende videnskabelige undersøgelse af Grundtvigs frihedsbegreb og viser, at Grundtvig i sin samfundstænkning var langt mere inspireret af de oldgræske filosoffer end hidtil antaget. Som for Platon og Aristoteles var den enkeltes karakter helt central for Grundtvig: Livsoplysning skulle frisætte menneskers etiske potentiale og bane vejen for det gode samfund.
Pressen skrev
Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten
"[...] som en systematisering af Grundtvigs egne behandlinger af frihed giver bogen et godt og nyttingt overblik. Her er en god og brugbar indgang til Grundtvigs evigt aktuelle frihedsbudskab."
Magisterbladet
"Bogen byder på den første omfattende videnskabelige undersøgelse af Grundtvigs frihedsbegreb og viser, at Grundtvig i sin samfundstænkning var langt mere inspireret af de oldgræske filosffer end hidtil antaget."
Iben Valentin Jensen, Efterskolen
"Dette er ikke bare en stor bog, men også en god bog. Stor henviser her til volumen (næsten 700 sider) og god; til det at være altomsluttende."
"Denne bog hører hjemme i et lærerhjem - den dækker det hele, kan læses i små portioner og glider velformuleret ned. En samling så vi ikke glemmer Grundtvigs unikke bidrag til dansk pædagogik og åndsliv."
Netop udkommet
Forlaget skriver:
5 maj 2025
Lagersalg 3. juni 2025
Sæt kryds i kalenderen, og kig forbi, når vi holder stort sommerlagersalg tirsdag den 3. juni 2025 fra kl. 12.00 til 18.00. K…
24 april 2025
Bogtorsdag 8. maj 2025
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
3 april 2025
Bogtorsdag den 10. april
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til årets…