Aarhus Universitetsforlag
Cover

Fisk til folket

1912

En del af serien 100 danmarkshistorier (22) og fagområdet


Tilgængelige e-bogs-formater: PDF, EPUB

{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
100 sider ill.
Hardback
ISBN 978 87 7184 912 7

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

”Det er ikk’ så ringe endda”. Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990’erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer.

Sæt danskernes fiskevaner på krogen, og bliv indfanget af Kenn Tarbensen, der er ph.d. i historie og arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.

Peter Bejder

Peter

Historiker med tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole. Peter arbejder mest med projektet “100 danmarkshistorier”. I over 25 år har han levet af at undervise, redigere og skrive fagbøger, undervisningsmateriale og rejseguides. Han er passioneret fan af West Ham fra East London.

Peter Bejder

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

pb@unipress.au.dk

Pressen skrev

Per Eilif Månson, litteratursiden.dk 

"Ved siden af det rent faglige får vi også et godt indblik i udviklingen på det kulinariske område. Med udgangspunkt i 1912, hvor fiskeribranchen og myndighederne med en stor fiskerimesse forsøgte at slå branchen fast som en vigtig del af dansk erhverv og samtidig slå et slag for spisefisk for danskerne, gennemgår forfatteren dansk fiskeris og fiskekonsums historie.Tarbensen er seniorforsker ved Rigsarkivet og har gravet grundigt i arkivalierne for at samle stof til denne bog. […]

Det er måske et nicheområde, men som altid i serien 100 danmarkshistorier lykkes det at fange interessen og udvide horisonten på endnu et nyt felt, så bare kom i gang!"

Georg Metz, Information

"Fin og overskuelig fremstilling af dansk fiskeri og den lige vej til kvotekonger og monopolisering. […] På de 100 sider, der er forfatterne i serien beskåret, kommer Tarbensen godt rundt i et erhverv, der i de allerseneste år igen har erobret forsiderne”.

Arne Mariager, Avisen Danmark

"Der er nu kommet over 20 bind i serien, den ene bedre end den anden. "Fisk til folket" er blandt de allerbedste. Fordi Kenn Tarbensen skriver så godt og formår at levere det element af humor, som klæder både forfatter, dansk fiskeri og læserne. Der er tale om en skøn bog."

Jes Fabricius Møller, http://historieanmeldelser.blogspot.com/

"For fyrre år siden udmøntede Thorkild Kjærgaard udtrykket "Gårdmandslinjen i dansk historieskrivning". Det var ment som en kritik af bøndernes dominans på bekostning af husmænd og godsejere som tema hos danske historikere. Kjærgaard uddybede senere sit synspunkt, idet han bemærkede, at industrien var for overset. Siden har både industrien og det store hartkorn fået sin del af opmærksomheden. Og nu angribes gårdmandslinjen også fra søsiden. Shipping og sørfart – "Det blå Danmark" – nyder stigende opmærksomhed, men hvad med fiskeriet? Det har Kenn Tarbensen taget fat på i sit originale og charmerende bidrag til de 100 Danmarkshistorier. 

Han når hele vejen rundt fra teknologi, afsætning, politiske rammer, organisationer til konflikter, kvoterne og deres konger, konservering osv."

Tore Teglbjærg, historie-online.dk

"Fisk til folket er en velskrevet og tankevækkende bog om et underbelyst emne i dansk […] Tarbensen indleder med en malende beskrivelse af Den skandinaviske Fiskeriudstilling og internationale Motorudstilling i København i 1912. Over 100.000 besøgende lagde vejen forbi den storslåede udstilling. Det var ikke den første fiskeriudstilling herhjemme, men den var et vigtigt symbol på, at det moderne, motoriserede erhvervsfiskeri nu var og ville regnes for landets andet naturafhængige hovederhverv ved siden af landbruget. […] Fortællingen krydres med mange sjove historier.

Fisk til folket er 22. bog i Aarhus Universitetsforlags ambitiøse 100 binds Danmarkshistorie. Hver bog er på 100 sider med mange flotte illustrationer. Den gode formidling er i højsædet, og bøgerne henvender sig til et bredt publikum."

Katrine Lester, bogblogger.dk

"En bog om danskernes forhold til fisk. Kan man det? Kan det virkelig være interessant? Svaret er ja, så gå trygt i gang med nyeste bind i serien 100 danmarkshistorier, og bliv klogere på fisken på danskernes middagsbord. […]

Fisk til folket er veloplagt fortalt og gennemgår næsten uden uforståelige fagtermer fiskeriet i Danmark, danskernes fiskespisevaner og fiskerierhvervets forsøg på at sætte fisken på dagsordenen. Jeg havde aldrig troet at en bog om fiskeri kunne fange mig, men man lærer jo nu engang mest ved at læse bøger om emner, man ikke ved noget om."

Søren Møller, lektørudtalelse

"Et let læst overblik over dansk fiskeri især gennem de sidste 100 år. Alsidigt illustreret med godt gengivne illustrationer.”

Mette Gerdt, http://mettegerdt.blogspot.com

"Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det. Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt. "Det er ikk' så ringe endda”."


Stiften.dk
Artikel: "Nostalgi og tro hjælper i kampen mod frikadellerne"
16.06.2019

Avisen Danmark
Artikel: "Minna og Gunnar og en biskoppelig pinsefisk. Fiskens kamp for pladsen på spisebordet"
16.06.2019

Kristeligt Dagblad
Artikel: "Friskfanget fisk til folket"
15.06.2019

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Forside (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen