En danmarkshistorie
Fra vikingetid til nutid
En del af fagområdet Historie
Redigeret af
Thorsten Borring Olesen og
Bjørn Poulsen
Med bidrag af
Søren M. Sindbæk,
Jeppe Büchert Netterstrøm,
Charlotte Appel,
Carsten Porskrog Rasmussen,
Nina Javette Koefoed,
Mette Frisk Jensen,
Claus Møller Jørgensen,
Bertel Nygaard,
Anne Sørensen og
Helle Strandgaard Jensen
Mere om bogen
Om bogen
En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem mere end tusind år.
I hvert af bogens ni kapitler fokuserer forskere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver skiftet fra de første fælles danske konger i vikingetiden og middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til det post-industrielle samfund og fra krønikeskrivere til influencere.
Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med blandt andet film og quizzer.
Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Søren M. Sindbæk, Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Pressen skrev om 1. udgave:
Ning de Coninck-Smith, historie-online.dk
”Kan man virkelig skrive en Danmarkshistorie, som kan engagere dagens unge (og ældre) og ikke opleves som uvedkommende udenadslære. Svaret er enkelt, det kan man. (…) Alt i alt er jeg vild med fortællestilen, overblikket og de kontante karakteristikker (…) Blev jeg klogere, ja da, blev jeg underholdt, helt bestemt, og jeg blev imponeret over, at det kan lade sig gøre at koge Danmarkshistorien ned om end ikke til en maggiterning, så til 440 sider.”
Katrine Lester, Bogblogger
”En danmarkshistorie er skrevet af historikere fra Aarhus Universitet, og det borger for kvaliteten. Den er skrevet som undervisningsbog for studerende, men lægmænd kan sagtens læse med – og få et stort udbytte og indsigt i de lange linjer i vores fælles historie. Det er en svær kunst at koge 1000 års historie ned på 440 sider, men det lykkes på fornem vis.”
Ulrik Grubb, Historielærer.dk
"En ny Danmarkshistorie – flot materiale i bog og på nettet.
(…) Langt de fleste kapitler er skrevet i en u‑akademisk stil, som vil være meget velkommen for (…) den almindelige læser.
(…) sprudler af fortællelyst og en sikker historisk balance, hvor beskrivelsen af de forskellige kulturelle nybrud og modsætninger i 30’erne var en fornøjelse at læse med jazz-folkene og de kulturradikale på den ene side, og traditionalisterne på den anden side med Morten Korch og Jacob Paludan, der i en aviskronik karakteriserer jazzmusikken som ”vantro, vrængende, kælen og samtidig spottende, bittersød som tidens drik, cocktail”. (s.305)
(…) Hele materialet kan varmt anbefales til alle, der gerne vil have en lødig, fagligt funderet og velskrevet introduktion til de centrale træk i den danske historie."
Mikael Jalving, Jyllands-Posten
"Den er smukt illustreret og fokuserer på den politiske historie med inddragelse af internationale relationer, men rummer også kulturhistorie og lidt om køn, medier og klima."
Roman Deutinger, Rezensionen aus: Deutsches Archiv für Erforschung des Mittelalters Band 79-1 (2023)
"Angesichts des trotz üppiger Ausstattung relativ günstigen Preises kann der Band somit ohne Bedenken allen empfohlen werden, die einen ersten Einstieg in die dänische Geschichte suchen (und natürlich die Sprache genügend beherrschen)."
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…