Ekspeditionen til Asien
1618
En del af serien 100 danmarkshistorier (65) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.
Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup
Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Georg Mertz, Information
”Instruktiv bog om kompagnihandlen og Østasien. […] Historikeren Benjamin Asmussen tager i Aarhus Universitetsforlags 100 danmarkshistorier med sit bidrag i serien, Ekspeditionen til Asien 1618, udgangspunkt i fjerde Christians ambition om at sætte Danmark på søkortet over verdenshavene og således for alvor konkurrere med de store. (…) Asmussen fører linjen fra 1616-18, da de første danske skibe sejler ud med Kronborg til bagbord, op til nutidens containerskibe, der formentlig på én tur ville kunne rumme datidens kompagnifartøjers samlede last over 100.000 gange.”
Erik Ingemann Sørensen, historie-online.dk
"100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag bringer mange perler om vores spændende historie. Nu kan endnu en fornem tilføjes. Historikeren Benjamin Asmussen fortæller i Ekspeditionen til Asien om de sejladser, der begyndte under Christian 4. i 1618, og som den dag i dag stadig er en af Danmarks store indtægtskilder.
(…) Det er en fornem fortælling, Benjamin Asmussen leverer – igen, igen – hvor han på baggrund af sin store viden og indsigt i historien om dansk søfart på Asien udtager præcis det, der i den grad giver læseren lyst til at vide mere.
(...) Knud Lyhne Rahbek skrev i et hyldestdigt om den dansk-norske søhelt Ivar Huitfeldt: ”Vort fædreland var altid rigt på raske orlogshelte”. Man kan vist roligt tilføje, at vi også er rige på søfartshistorikere med Benjamin Asmussen som en ypperlig repræsentant. En varm tak for denne udgivelse.”
Katrine Lester, bogblogger.dk
"Benjamin Asmussen fortæller indlevende om strabadserne på Ove Geddes ekspedition, og om hvad lange sørejser dengang krævede af såvel søfolk som investorer. Han formår også kunsten at perspektivere gennem århundredernes udvikling i dansk søfart, fra Trankebar til Mærsk. Det er en rigtig god introduktion, der giver lyst til at læse mere."
Lektørudtalelse, DBC
"(...) en bog, der emmer af kvalitet.
(...) En bog der underholder og fænger samtidig med, at der fortælles dansk søfartshistorie."
Søfart
Omtale: "AKTUELLE MARITIME BØGER"
27.02.2023
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…