Arabisk medicin

Om bogen

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. århundrede overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 11.-12. århundrede strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i det 15. århundrede, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition.

Arabisk medicin er den første danske præsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den græsk-romerske viden, men i høj grad videreudviklede feltet og gjorde væsentlige opdagelser såsom introduktionen af kejsersnittet og bedøvelse ved inhalation.

Pressen skrev

Carsten Güllich-Nørby, Lektørudtalelse

"Unikt og detaljeret kulturhistorisk værk"

"Henvender sig til kulturhistorisk interesserde læsere, især de som interesserer sig for den arabiske og islamiske kultur, og/eller lægevidenskab."

EMU Noter

"Denne lille videnskabshistoriske fremstilling af udviklingen af lægevidenskaben er særdeles interessant. Den behandler de arabiske lægers oversættelse af de gamle grækere som Hippocrates og (især) Galen, men også viderudvikling af medicinen som videnskab på et tidspunkt, hvor Europa var håbløst bagud på dette felt. Bogen er nok mest velegnet til læreren, der gerne vil vide mere om den arabisk-medicinske indflydelse i resten af Europa og er som sådan særdeles interessant."