Aarhus Universitetsforlag
Cover

50 opdagelser

Højdepunkter i naturvidenskaben

En del af serien 50 højdepunkter (1) og fagområdet


Tilgængelige e-bogs-formater: PDF, EPUB

{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
360 sider rigt ill.
Hardback
ISBN 978 87 7124 166 2

Af
og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen 50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen.

De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

Anette Stoffersen

Anette

Cand.mag. i historie og kunsthistorie. Med 30 års erfaring som forlagsredaktør inden for især historie, kunst, fotokunst, kultur og rejser (men også bl.a. svampe, oste, snaps og vin), er Anette en alsidig redaktør, der netop er blevet færdig med storværket Dansk skolehistorie og nu primært arbejder med to nye storværker, Dansk Sproghistorie 1-6 og Ludvig Holbergs hovedværker 1-22.

Anette Stoffersen

Redaktør

Telefon: 27 15 97 75

as@unipress.au.dk

Pressen skrev

Lars Henrik Aagaard, Berlingske 

"Helge Kragh står i spidsen for et mindre pragtværk om historiens 50 største videnskabelige opdagelser. [...] 

Man kan i nogen grad diskutere prioriteringerne og dermed også udeladelserne. Til gengæld er det indiskutabelt, at værkets tre forfattere kan deres videnskabelige kram og tilmed, generelt i hvert fald, er begavet med både fortælleglæde og evne til at formidle det ofte vanskelige videnskabelige stof.

Det gælder især bogens klart dominerende hovedforfatter, professor og videnskabshistoriker Helge Kragh, der med denne udgivelse cementerer sit ry som nationens nok bredest funderede og mest indsigtsfulde kender af såvel dansk som international videnskabshistorie.

Værket, der er overordentlig smukt illustreret - blandt andet med billeder fra Steno Museets arkiv - er dermed også fortællingen om menneskene bag opdagelserne og i samme åndedrag en fascinerende beretning om, hvordan det dog er kommet så vidt, at vi i dag ved alt det, vi ved, og kan alt det, vi kan. 

Der er i sandhed fascinerende personligheder iblandt, for ikke at sige rene helte. Mange af disse på papiret jævne mænd er i dag næsten glemt, men får nu behørig æresoprejsning.

[...] overordnet set er [der] tale om en flot og ambitiøs bog, der i sin essens er både tankevækkende, underholdende og god at blive klog af. Og hvad mere kan man forlange af en populærvidenskabelig og tilmed helt igennem danskproduceret udgivelse?"

Illustreret Videnskab

"Gang på gang har naturvidenskaben chokeret verden og ændret den måde, vi ser på vores omgivelser - og os selv. Nu har videnskabshistorikeren Helge Kragh sammen med Morten Skydsgaard og Tobias Wang samlet 50 af de største begivenheder i videnskabens historie i en gennemillustreret bog. I hvert kapitel bliver den historiske baggrund forklaret, og vi kommer tæt på forskerne - som ofte var både geniale og temmelig sære."

Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse

"Guf for læsere, der interesserer sig for naturvidenskab, og som typisk også låner populære tidsskrifter om naturvidenskab. Kan bruges til skoleopgave fra og med folkeskolens ældste klasser."

Thomas Petersen, historie-online.dk

"Den er særdeles smukt illustreret og fortæller både om menneskerne bag
opdagelserne og samtidig historien om, hvordan vi har nået det vidensniveau, vi har i dag, og hvad vi endnu mangler at erkende. Bogen formelig strutter af
nyttig og interessant viden, af fortælleglæde og formidlingskunst på et særdeles
højt niveau. Den fortæller også den videnskabshistorie, der ofte glemmes af
faghistorikerne - uagtet, den måske netop er forudsætning for den politiske,
økonomiske og kulturelle historie på et givet tidspunkt. Vi kan alle kun blive
klogere af at læse dette smukke værk. [...]

På ganske få sider - oftest bare fire til fem - formår de at gøre endog særdeles
indviklede opdagelser og teorier alment forståelige. [...]

De tre Aarhus-forskere har med denne flotte bog givet den danske offentlighed adgang til naturvidenskabens forgård ved at præstere et unikt indblik i såvel dens resultater som i den verden, der stadig venter på udforskning. En lækkerbisken af en bog, der fortjener rigtig mange læsere. Også takket være de mange flotte og enestående illustrationer, hentet i Steno-museets righoldige arkiver."

Søren Olsen, Nordvestnyt

"I den flotte bog 50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben beskrives den historiske baggrund for de vigtigste erkendelser på en spændende og interesssant måde." 

Helle Holm, Århus Stiftstidende

"Tre universitetsfolk har skrevet en bog om 50 af de største opdagelser i naturvidenskaben - opdagelser, som i høj grad kommer os alle sammen ved dagligt.

[elektromagnetismen] og 49 andre [opdagelser] er med i det digre og uhyre smukke værk [...]

[forfatterne] har bragt videnskaben ned i øjenhøjde med meningmand, og enhver kan med de tre's bog blive klogere på alt fra Darwins evolutionsteori til tankerne om det absolutte tomrum.

Og klogere på den verden, der omgiver os, kan man ikke undgå at blive, når man læser bogen."

Søren Olsen, Natur & Miljø

"Populærvidenskab når det er bedst."

Svend Erik Nielsen, Biofag - Foreningen af Danske Biologer

"Det er en bog som man kan tage ned fra reolen mange gange. Indholdsfortegnelsen til den mere end 350 sider store bog - indeholder så mange spændende overskrifter om ting man lige må vide mere om [...]

Jeg vil på det varmeste anbefale bogen, som gennem de 50 opdagelser giver en masse information og viden, til anvendelse i den daglige undervisning og i forbindelse med vedledning i AT ig SRP [...]

Bogens illustrative sider er udvalgt med omhu og historisk indsigt, og flere steder kan man kalde udvalget genialt."

Tilføjet til kurven

Gå til kassen