Gratis livestream om Cæsar - manden og myten
Aarhus Universitetsforlag tilbyder gratis zoom-arrangementer hver måned, hvor en udvalgt bog bliver præsenteret af forfatterne. I denne måned kan du blive klogere på den romerske kejser Cæsar, når Sine Grove Saxkjær og Trine Arlund Hass går i dialog om deres netop udkomne bog Cæsar - manden og myten.
TILMELD DIG ARRANGEMENTET HER
Sig navnet ”Cæsar”, og de fleste ved med det samme, hvem vi taler om. Den romerske politiker og general er blandt andet kendt for sine one-liners som ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede” eller ”terningerne er kastet”. Og ikke mindst for at blive snigmyrdet! Cæsar havde ladet sig udnævne til diktator på livstid, og alt efter hvilken skole man tilhører, blev han myrdet, fordi han var en opportunist, der tog enemagten under dække af ”demokratiske hensyn”, eller fordi han var en overklasseidealist, der ønskede folkets ve og vel gennem et diktatur. Med Cæsar forsvandt demokratiet i Rom, og efterfølgende kejsere tog hans navn som titel: caesar = kejser. Hans navn lever også videre i det danske sprog.