Handelsvilkår
Gældende pr. 11. april 2022
Vedrørende varer købt på unipress.dk, der tilhører Aarhus Universitetsforlag A/S (CVR-nummer 35401245). Der tages forbehold for udsolgte og udgåede varer samt for tastefejl og prisstigninger.
Hvis du har problemer med at gennemføre en ordre, er du velkommen til at kontakte forlaget på unipress@unipress.au.dk.
Salgs- og leveringsbetingelser
Alle priser er gældende udsalgspriser inkl. moms. Momsregistrerede kunder kan angive deres CVR-nummer og derved blive fritaget fra at betale dansk moms. Ved levering til adresser uden for EU fratrækkes momsen automatisk.
Når du har gennemført en ordre, vil du modtage en ordrebekræftelse - normalt inden for få minutter. Du bedes kontrollere, at ordrebekræftelsen er korrekt. Kontakt forlaget, hvis du opdager fejl eller mangler.
Betaling kan ske ved brug af Dankort, VISA/Dankort og Mastercard samt EAN eller faktura for erhvervskunder. Betaler du med kort, hæves beløbet på dit kort, når dine varer afsendes fra forlagets lager. Ved køb af bøger i abonnement betales der for den senest udkomne bog ved tilmelding. Efterfølgende vil betaling af abonnement ske syv dage efter udgivelsesdatoen. Bestilte bøger leveres som hovedregel inden for 3-5 hverdage, hvis bogen er på lager. Hvis der er problemer eller forsinkelser med leveringen, får du besked via e-mail. Til Europa vil bogpakken typisk være fremme inden for en uge, og oversøisk forsendelse svinger fra 4-5 dage til 4-12 uger afhængigt af destinationsstedet.
Forsendelser til Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland) tillægges et ekspeditionsgebyr på 39 kr. Udgiften bortfalder ved køb for over 500 kr. Andre forsendelser tillægges et ekspeditionsgebyr, der beregnes efter vægt.
Valuta
Priserne på hjemmesiden vises i den valuta, der vælges. Bemærk venligst at valget af valuta kan have indflydelse på priser og leveringsomkostninger.
- Danske Kroner (DKK)
- Euro (EUR)
- Britiske Sterling Pund (GBP)
- US Dollars (USD)
Levering af e-bøger
E-bøger og lydfiler leveres via en e-mail med et downloadlink. Du vil først modtage en ordrebekræftelse på e-mail og derefter en e-mail med et downloadlink.
Returbetingelser
I henhold til Forbrugeraftaleloven er der 14 dages fortrydelsesret på alle varer købt på internettet. Varen skal returneres til:
Aarhus Universitetsforlag
Helsingforsgade 25
DK-8200 Aarhus N
Du skal selv betale returporto, og du har ansvaret for varen under forsendelsen. Vedlæg gerne ordrebekræftelsen, og sørg for, at varen er forsvarligt indpakket. Du får købesummen tilbage, såfremt varen tilbageleveres i samme stand, som du modtog den i.
Vi yder ikke fortrydelsesret på e-bøger og lyd-bøger, da disse leveres som straks-filer i en mail med download-link.
Reklamation
Der er 24 måneders reklamationsret på alle varer. Har du modtaget varer, der er behæftede med fejl, eller har vi beklageligvis sendt dig en forkert vare, kan du naturligvis returnere eller ombytte varerne. Forlaget betaler i denne situation returportoen. Du skal reklamere inden for to måneder efter, at du har konstateret fejlen. Inden afsendelse af varen bedes du henvende dig til forlaget og forklare problemet.
Der er ikke reklamationsret på e-bøger.
Aarhus Universitetsforlags ansvar
Det forudsættes, at du er bekendt med Aarhus Universitetsforlags handelsbetingelser. Aarhus Universitetsforlag har som sælger ansvaret for produktets kvalitet, og ethvert erstatningskrav vedrørende produktet rettes til os. Vi påtager os ikke yderligere ansvar for eventuelle forsinkelser og fejl, medmindre de er opstået forsætligt eller på grund af grov uagtsomhed. Aarhus Universitetsforlag påtager sig ikke ansvar for indirekte skader på varen. Vores kunder er beskyttet af de rettigheder, der fremgår af den gældende lovgivning angående dansk rets købe- og aftaleretslige regler.
Håndtering af personoplysninger
Aarhus Universitetsforlag ser ikke de kortoplysninger, du indtaster i købsprocessen. Kreditkortoplysninger formidles i en krypteret forbindelse via Dibs. Ordren gemmes som en cookie i din browser, men bliver ikke brugt af tredjepart til f.eks. tracking eller lignende. Vi behandler dine personlige oplysninger fortroligt og registrerer kun det, der er nødvendigt for at ekspedere handlen. Oplysningerne er kun tilgængelige for den, der gennemfører ordren. Dansk bogføringslov kræver, at vi opbevarer disse oplysninger i fem år.