Tænkepause på Folkemødet
Tag en Tænkepause - om Valg
Sammen med Carlsbergfamilien inviterer vi til en Tænkepause på Folkemødet den 15. juni med professor i Statskundskab Jørgen Elklit, der vil gøre os klogere på det demokratiske ritual. Se programmet her
Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.