NYT: Hør vores bøger som podcasts
Sammen med eReolen, der driver folkebibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger, har vi tændt for 40 podcasts produceret ud fra vores tre anmelderroste serier ”Tænkepauser”, ”100 danmarkshistorier” og ”50 højdepunkter”.
På eReolen finder du 20 samtaler med Tænkepauser-forfattere om alt fra kærlighed og tillid til myrer, kreativitet og hjernen. Du kan også finde 10 forfattersamtaler med 100 danmarkshistorier-forfattere – fra gudhjemtid og grundloven til Beatlemania og Danmarks første fængsel. Og er du mere til teknologihistorie, kan du lytte til en af de 10 forfattersamtaler fra 50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien. De handler blandt andet om flyvemaskinen, internettet, krudtet og p-piller, der alle er kapitler i bogen.
Kig ind på eReolen, og bliv skarp, oplyst og overrasket. Det er gratis at lytte godt efter.
På Facebook kan du som podcast-lytter vinde bøger, hvis du fortæller os, hvad du synes om de nye podcasts. Kig ind på forlagets Facebookside.