Aarhus Universitetsforlag

Danmark bliver moderne i Jyllands-Posten

I dag bliver Danmark moderne i Jyllands-Posten. For fra i dag bringer avisen dagligt et kapitel fra bogen Danmark bliver moderne. 1900-1950, som vi udgiver i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival 'Århundredets Festival'. En lang række forskere udfolder år for år og i 51 små kronologiske fortællinger Danmarks udvikling. Vi er med fra systemskiftet i 1901, hvor regeringens stærke mand var en (uha!) jævn landsbylærer fra Vestjylland, til den epokegørende oprettelse af NATO i 1949. Det var dengang, vi stod på tærsklen til det masseforbrugssamfund, vi har i dag.

Jyllands-Posten bringer 36 artikler fra bogen. Vi glæder os meget til tidsrejsen. Og vi glæder os til Folkeuniversitetets festival 4.-13. marts 2016. Men indtil da kan du blive klogere på Jyllands-Postens hjemmeside. Rigtig god fornøjelse! 

 

Tilføjet til kurven

Gå til kassen