Bogtrykkerkunsten vandt stort

Hen over efteråret har forlaget i samarbejde med Jyllands-Posten kåret verdens største opfindelse. Avisen præsenterede de 50 opfindelser, vi har samlet i coffee table-værket 50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien og gav læserne mulighed for at stemme på den opfindelse, de syntes, var mest epokegørende. Bogtrykkerkunsten vandt stort. Og hvorfor gjorde den det, spurgte Jyllands-Posten bogens redaktører.

"Tænk på det første danske demokrati i 1849. Det var ikke blevet til, hvis man ikke havde haft flyveblade og en litterær debat. Bogtrykkerkunsten var en nødvendig, men naturligvis ikke tilstrækkelig, forudsætning for demokratiet", sagde Helge Kragh, der er professor emeritus ved Niels Bohr Institutet. Gutenbergs opfindelse gjorde det muligt - for første gang - at distribuere til masserne, og bogtrykkerkunsten blev en fødselshjælper for kirkelige, kulturelle og demokratiske reformer i hele Europa. Allerede i 1500-tallet var bogtryk et socialt medium, og betydningen har vist sig at være langtidsholdbar. Vores videnssamfund begyndte ikke i slutningen af det 20. århundrede, men for 500 år siden. Og bogtryk, bøger og papir er tilsyneladende ikke på vej ud. "Det nye afløser ikke nødvendigvis det gamle", sagde Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet til J.-P: "Nye opfindelser går ofte ind og supplerer og får deres liv ved siden af de gamle teknologier. En opfindelse som bogtrykkerkunsten kan sagtens leve side om side med mere moderne teknologier".

I afstemningen blev bogtrykkerkunsten en klar nr. 1 med 731 stemmer, mens internettet med 254 stemmer og det elektriske lys med 233 stemmer blev nr. 2 og 3. Du kan stadig nå at læse hele artiklen gratis på J.-P. - eller her hos os.