Forlaget flytter
Vi har rundet 1 million solgte bøger på forlaget, og det er vi stolte af. Men det er nu ikke derfor, vi efter jul rykkede teltpælene op og i øjeblikket er ved at indrette os i nye og større lokaler på Finlandsgade 29 - ikke langt fra vores faste domicil siden 2000, Langelandsgade 177.
Vi sender årligt omkring 250.000 bøger på gaden, og i takt med mange nye udgivelser og en større medarbejderstab har vi brug for mere albuerum, flere (og større) skriveborde, flere mødelokaler og ikke mindst mere reolplads.
Forlagets nye bygning på Finlandsgade ligger bekvemt ved siden af vores nærlager. Huset er tegnet af møbeldesigner og fabrikant Poul Cadovius (1911-2011), der også står bag de genkendelige skalformede læskure ved mange busstoppesteder. Ligheden mellem busboblerne og vores hvælvede Cadovius-hus er til at få øje på, og vi glæder os til at fylde det markante hus med bøger.
Vær opmærksom på, at vores telefoner p.t. ikke virker. Skriv en mail eller kig forbi.