Boghandlerkæde fjerner Tænkepauser fra bestsellerlisten
Vores populære Tænkepauser har domineret Arnold Buscks udbredte bestsellerliste for faglitteratur i et par år. Vi har præsteret at have rigtig mange titler på listen på samme tid - og det var vi jo glade for. Men nu er det slut. Arnold Busck kigger ikke kun på antal solgte eksemplarer, når de laver listen, de arbejder med forskellige kriterier for at "sikre en balance i titlerne", som Kristeligt Dagblad den 19. november citerede direktør Helle Busck Fensvig for at sige. Ærgerligt, synes vi. Både at Tænkepauserne ikke får den plads, de burde have, og at listerne ikke afspejler virkeligheden. Se hele artiklen hos Kristeligt Dagblad.