Aarhus Universitetsforlag
Cover

Pensionatets kulturhistorie

Fællesskab, flirt og frikadeller

En del af serien Skrifter om Dansk Byhistorie (12) , og fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

264 sider ill.
Hardback
ISBN 978 87 7124 204 1

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

De udgjorde en særlig måde at bo og spise på, og man kunne finde dem i de fleste danske byer. Nogle var kun for mænd, andre kun for kvinder. I nogle sad høj som lav skulder ved skulder, i andre lukkede man ikke hvem som helst ind. De tilhører tiden før take away og frosne pizzaer. I 1960'erne, da vi flyttede i parcelhus og på kollegium, og vi fik kantiner og supermarkeder, gik de nedenom og hjem.

Pensionatets kulturhistorie. Fællesskab, flirt og frikadeller stiller skarpt på en overset og helt særlig måde at bo og spise på, som blomstrede op i midten af 1800-tallet, og som frem til Anden Verdenskrig levede i bedste velgående. Nogle af pensionaterne blev drevet som en storindustriel virksomhed, andre af en husmor, der havde dedikeret sit liv til at bespise et par af byens mange sultne sjæle. Men uanset størrelsen udgjorde pensionaterne et altafgørende fundament for mange af de danskere, der flyttede fra land til by for at arbejde, studere eller bare prøve lykken.

I dag virker pensionaternes særlige blanding af fællesskab, flirt og frikadeller umiddelbart gammeldags. Men med vores stigende fokus på bæredygtighed og minimering af ressourceforbrug kan vi måske alligevel blive inspireret af, hvordan pensionaterne udnyttede stordriftsfordele og samtidig formåede at give tusindvis af mennesker et hjem i byen.

Indholdsfortegnelse

Fra bonde til bymenneske

Gæstgiveriets grundlov

Pensionater for enhver smag

"Pensionatstandens amazonekorps"

Gudrun, Lis og Jørgen

Omkring middagsbordet

En 100 timers arbejdsuge

Hvile, hygge og god forplejning

Kernefamilien er førsteprioritet

Kollektive boformer

Fremtidens pensionat

Pressen skrev

Lise Garsdal, Politiken

"Pensionatets kulturhistorie fortælles med respekt og indlevelse af formidlingsvant museumsinspektør."

"som hendes veldokumenterede og meget levende beskrivelse af pensionatet som idé og praksis viser, er billedet af den sure værtinde, der spiser sine pensionærer af med usle levninger i lettere uhumske rammer, nok en figur, som filmen og litteraturen har researchet sig frem til på baggrund af virkelige historier, billedet nuanceres dog i høj grad, når man støver arkiverne grundigt igennem"

"Selv om Tapdrup har blik for de store samfundsmæssige linjer [...] er det bogens billeder og konkrete beretninger om dagens gang på pensionatet, der er de mest fascinerende."

Per Månson, lektørudtalelse

"Pensionaternes og pensionærernes historie bliver nu levendegjort i denne forbilledlige formidling."

"et smukt formidlet stykke forskning for menigmand"

Iben Vyff, Historisk Tidsskrift

"Hun er velformuleret og skarp og leverer en fremragende slutning på fortællingen om pensionaterne og på bogen som sådan. På disse sider bliver det tydeligt, hvordan udviklingen løber fra pensionaterne, som både teknologisk, mentalt og samfundsmæssigt blev overflødiggjort."

"Med en afslutning, der mere end antyder, at vi i fortiden kan finde inspiration til fremtiden, og med en opfordring til, at fortidens boformer og boligløsninger med fordel kunne være inspiration for fremtidens urbane rum, leverer MTM en flot finale."


Tilføjet til kurven

Gå til kassen