Aarhus Universitetsforlag
Cover

Emil Westman Hertz

Altid forandret

En del af fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

328 sider rigt illustreret
Hardback
ISBN 978 87 7219 670 1

Redigeret af

Med bidrag af
, , , , , , , og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.

Emil Westman Hertz (1978-2016) arbejdede som billedhugger, tegner, grafiker og fotograf. Ubesværet flettede han de forskellige udtryksformer ind og ud mellem hinanden til levende og bevægelige værker, vævet sammen i et univers af febervildelser og forestillingsverdener og båret af en stærk fortællekraft.

Emil Westman Hertz. Altid forandret præsenterer den kompromisløse kunstner og hans særegne metoder og strategier. Med afsæt i blandt andet kunsthistorie, antropologi, økokritik og shamanisme tegner bogens forfattere for første gang et samlende billede af et altid foranderligt kunstnerskab.

 

 

Pressen skrev

Mathias Kryger, Politiken
❤️❤️❤️❤️
"At den danske kunstner Emil Westman Hertz (1978-2016) døde af leukæmi som blot 37-årig, er en grundsørgelig præmis for det nye og materielt anskuet død-smukke bogværk om hans efterladte værker. Han er her ikke længere, men hans kunst lever, og hans kunst er kun blevet tiltagende relevant i årene efter hans død.

(...) fordi kunstneren ikke længere er her, kan der skrives og siges ting om hans kunst, som han ikke kan svare på eller modsige.

(…) Det kræver en nænsomhed og kærlig tilgang til kunsten. Og den har Nanna Stjernholm Jepsen løftet langt ind i en antologi, der generøst består af nyskrevne tekster …"

Erik Steffensen, Kristeligt Dagblad

"Sikken en gave, at Aarhus Universitetsforlag og bogens redaktør, Nanna Stjernholm Jepsen, holder den kunstneriske faglighed højt, men samtidig har formået at lave en både nysgerrig og læseværdig bog om en i særklasse interessant kunstner (...)

Emil Westman Hertz skabte sit eget sprog gennem materialer. Det kan ses, føles og mærkes gennem hele bogens forløb."

Presserum

Forside (pdf)

Forside (jpeg)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Find et udvalg af pressebilleder herunder. Anvendes fotos ifbm. anmeldelse eller omtale, skal fotokreditering fremgå. Oplysningerne findes under hvert enkelt billede.

Atelieret i Gudhjem, 2012. Foto: Emil Westman Hertz

 

Detalje af Prinsens have, 2014. Foto: Horsens Kunstmuseum

 

Detalje af Prinsens have, 2014. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

 

Installationsfoto, Feber, 2011, Galleri Susanne Ottesen. Foto: Anders Sune Berg

 

Prinsens have, 2014, Horsens Kunstmuseum. Foto: Horsens Kunstmuseum

 

 

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Errata


Errata 1

Efter bogens udgivelse har det vist sig, at fotografiet på s. 160 ikke er taget af Emil Westman Hertz, men af hans ven og studiekammerat Tommy Petersen. Billedet blev oprindeligt udstillet på en soloudstilling på Kunstakademiets udstillingssted Q i 2003. Emil og Tommy lavede en del projekter sammen, og fotografiet har på den måde sneget sig ind i Emils arkiv.

Errata 2

I artiklen "Billeder i bevægelse" beskriver Rune Gade farverne på to fotografier af palmeblade [ill. 96, s. 136 og ill. 98, s. 138]. I bogen er de to fotografier imidlertid gengivet i sort/hvid. Herunder ses de med svage farvetoner. Begge billeder er taget af Emil Westman Hertz og stammer fra hans fotoarkiv på Holstebro Kunstmuseum.

 

    

 

 

Tilføjet til kurven

Gå til kassen