Gratis viden til skoledagen
De små lommebøger i serien Pædagogisk rækkevidde er en stor succes hos landets lærere og pædagoger. Med ti bøger på boghylden er serien samlet downloadet over 18.000 gange, siden vi i foråret 2017 sammen med Danmarks Lærerforening (DLF) og Frie Skolers Lærerforening (FSL) for første gang stillede seriens lyd- og e-bøger gratis til rådighed for foreningernes medlemmer. I september 2018 blev det besluttet at forsætte samarbejdet, så endnu flere kan få glæde af forskningen i hverdagen.
Hver bog i Pædagogisk rækkevidde er på 72 sider, skrevet af en pædagogisk forsker og kommer med konkrete eksempler, der kan understøtte undervisningen. Og det er netop tanken med serien, at faglig fordybelse og lystlæsning kan gå hånd i hånd: ”De 72 sider skal være letlæste og fortællende, men de skal samtidig lægge op til refleksion, inspiration og samtale på skolerne”, fortæller forlagsredaktør Cecilie Harrits, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på forårets nye bøger. I 2019 og 2020 udkommer Pædagogisk rækkevidde med fire bøger om året.
Bag projektet står en styregruppe med repræsentanter fra forlaget og Danmarks Lærerforening (DLF) og Frie Skolers Lærerforening (FSL).
Alle medlemmer af Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening har gratis adgang til e-bøger og lydbøger, og den trykte udgave kan købes til en specialpris på 79,- med rabatkoden PRSPECIAL. Indtast koden, når du køber her.
Medlemmer kan også tegne abonnement på serien og få bøgerne leveret til døren på udgivelsesdagen. Prisen er stadig 79,- pr. bog. Tegn abonnement her og læs mere om vores abonnement her.
Flere forfattere til Pædagogisk rækkevidde-bøgerne medvirker på podcasts fra ”Stemmer fra skolen”. Hør mere her. ”Stemmer fra skolen” er støttet at Lærernes A-kasse og behandler relevante og aktuelle temaer om skole og undervisning.
-
Skolens tekster
Tekster og læsning kan åbne nye verdener og gøre os klogere. Sådan er det bare ikke altid i skolen. Nogle gange kan teksten tværtimod stå i vejen for elevernes læring. Derfor må lærere i alle fag vide, hvordan de kan hjælpe deres elever i mødet med skolens tekster.
-
Tegn på mobning
Mobning opstår oftest i fællesskaber, der er kommet på afveje, og det er langtfra altid nemt at få øje på, når et barn bliver mobbet i skolen. Derfor er vigtigt, at lærere forstår mobningens mønstre og ved, hvad de skal være opmærksomme på, når de vil spotte tegn på mobning.
-
Fremmedsprog
Sprog og kultur går hånd i hånd, når elever lærer fremmedsprog i skolen. De skal både kunne kommunikere på sproget og have indsigt i andre kulturer og andre mennesker. Og så skal de opdage, at sprog bygger bro til andre sprog og andre fag. Alt det kan lærere heldigvis vise deres elever, når de underviser i fremmedsprog.
-
Elevernes perspektiver
Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.
-
Madkundskab for livet
Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.
-
Lektier
Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.
-
Naturfaglig dannelse
Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke e sådan naturfaglig dannelse.
-
Matematik med mening
Matematikundervisning er i dag langt mere end færdigheder og talforståelse. Børn skal ikke bare lære at regne. Matematik er vigtig for elevernes demokratiske dannelse, ikke mindst i en verden med digitale omvæltninger og et klima i krise. Derfor må lærere vide, hvordan de underviser i matematik med mening.
-
Undersøgende team
Det er ikke nogen nyhed, at lærere samarbejder i team, og at samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team.
-
Med flere sprog i klassen
Dansk, tysk, dari, grønlandsk og urdu. Børn i danske skoler taler alverdens sprog. Nogle bruger mest dansk, andre to eller fire sprog, men alle elever kan udvide deres sproglige repertoire, når lærere i alle fag nysgerrigt og aktivt arbejder med flere sprog i klassen.
-
Præstationskultur
Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.
-
Evaluering på godt og ondt
Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.
-
Teknologiforståelse
Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.
-
Kunsten at læse
Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.
-
Udfordrende undervisning
Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.
-
Co-teaching
Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.
-
Farvede forventninger
Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.
-
Bæredygtig undervisning
I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.
-
Relationskompetence
God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.
-
Samspil mellem skole og hjem
Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.
-
Mobning
Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.
-
Kønsbevidst pædagogik
Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Undervisning er dannelse
Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Motiverende undervisning
Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Spilpædagogik
Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Læring i praksis
Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Samarbejde og inklusion
Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Læringens DNA
Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton … Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand
-
Digital dannelse
I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang … Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand