Aarhus Universitetsforlag

Viden til skoledagen

Pædagogisk rækkevidde

Foto: Ulrik Jantzen

Gratis viden til skoledagen

De små lommebøger i serien Pædagogisk rækkevidde er en stor succes hos landets lærere og pædagoger. Med ti bøger på boghylden er serien samlet downloadet over 18.000 gange, siden vi i foråret 2017 sammen med Danmarks Lærerforening (DLF) og Frie Skolers Lærerforening (FSL) for første gang stillede seriens lyd- og e-bøger gratis til rådighed for foreningernes medlemmer. I september 2018 blev det besluttet at forsætte samarbejdet, så endnu flere kan få glæde af forskningen i hverdagen.  

Hver bog i Pædagogisk rækkevidde er på 72 sider, skrevet af en pædagogisk forsker og kommer med konkrete eksempler, der kan understøtte undervisningen. Og det er netop tanken med serien, at faglig fordybelse og lystlæsning kan gå hånd i hånd: ”De 72 sider skal være letlæste og fortællende, men de skal samtidig lægge op til refleksion, inspiration og samtale på skolerne”, fortæller forlagsredaktør Cecilie Harrits, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på forårets nye bøger. I 2019 og 2020 udkommer Pædagogisk rækkevidde med fire bøger om året.

Bag projektet står en styregruppe med repræsentanter fra forlaget og Danmarks Lærerforening (DLF) og Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Alle medlemmer af Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening har gratis adgang til e-bøger og lydbøger, og den trykte udgave kan købes til en specialpris på 79,- med rabatkoden PRSPECIAL. Indtast koden, når du køber her.

Medlemmer kan også tegne abonnement på serien og få bøgerne leveret til døren på udgivelsesdagen. Prisen er stadig 79,- pr. bog. Tegn abonnement her og læs mere om vores abonnement her.

Hent Pædagogisk rækkevidde-plakat her:

A3

A4

Flere forfattere til Pædagogisk rækkevidde-bøgerne medvirker på podcasts fra ”Stemmer fra skolen”. Hør mere her. ”Stemmer fra skolen” er støttet at Lærernes A-kasse og behandler relevante og aktuelle temaer om skole og undervisning.

 

 

  • Cover

    Digital dannelse

    Af Jeppe Bundsgaard

    I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang … Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Læringens DNA

    Af Theresa Schilhab

    Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton … Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Samarbejde og inklusion

    Af Tine Basse Fisker

    Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Læring i praksis

    Af Ole Lauridsen

    Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Spilpædagogik

    Af Andreas Lieberoth

    Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Motiverende undervisning

    Af Frans Ørsted Andersen

    Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Undervisning er dannelse

    Af Alexander von Oettingen

    Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Kønsbevidst pædagogik

    Af Tekla Canger

    Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik. Husk, at din e-bog er til personlig brug og ikke må deles med andre end medlemmer af din husstand

  • Cover

    Mobning

    Af Helle Rabøl Hansen

    Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

  • Cover

    Samspil mellem skole og hjem

    Af Maria Ørskov Akselvoll

    Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

  • Cover

    Relationskompetence

    Af Louise Klinge

    God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Brug kode PRSPECIAL og køb for 79 kr.

Tilføjet til kurven

Gå til kassen