Det hellige rum

Religion og kult i den græsk-romerske Nærorient

En del af fagområderne og

Redigeret af , og

Cover
  • ISBN 978 87 7934 578 2
  • Paperback: kr. 148,00
  • 165 sider, ill.

Det hellige rum handler om religon og helligsteder i den græsk-romerske tid i Nærorienten, og det vil sige en periode fra det 4. årh. f.Kr. til det 7. årh. e.Kr. Nærorienten var i århundrederne omkring Jesu fødsel en region, hvor flere kulturer stødte på hinanden med alt, hvad det måtte indebære. På den ene side stod den græsk-romerske kultur, som havde domineret Middelhavsområdet i århundreder. På den anden side stod mangfoldige nærorientalske regioner præget af store regionale forskelle. I denne smeltedigel opstod kristendommen og islam som de bedst kendte af en række nye religioner fra denne periode.

Steder, der anses for at være hellige, findes i alle kulturer og perioder, også i antikken. Det hellige rum kunne både være et sted udenfor i naturen eller indenfor i en helligdom. Det hellige rums centrale betydning skyldes ikke mindst, at det var her, at man forventede, at guden var til stede eller manifesterede sig. Helligstedet fungerede dermed som det primære sted for kontakten og kommunikationen mellem mennesker og guder. Moskeer, synagoger og kirker er de helligdomstyper, som vi kender bedst fra dagens Danmark, men hvordan forholdt det sig med helligstederne for de religioner, som jødedommen, kristendommen og islam voksede ud af?

Bogens 10 kapitler kommer vidt omkring både templer, materiel kultur, græsk-romersk religion, tidlig kristendom og islam. Den er egnet til gymnasieundervisning, men kan også læses af den almindeligt interesserede læser.

Den udkom i anledning af åbningen af Antikmuseet i Århus' udstilling, "Det hellige rum" som kunne ses fra den 26. august til den 12. december 2010.

Pressen skrev

Hans Michelsen, Lektørudtalelse

"Denne smukt tilrettelagte bog giver en glimrende indføring i de hellige steder og rum (fx tempeltyper og moskeer) og forklarer deres funktioner på glimrende vis. Den er flot illustreret og giver en interessant og oplysende indføring i emnet. Den rækker langt ud over blot at være en udstillingskatalog."