Aarhus Universitetsforlag
Cover

Heksejagt

1589

En del af serien 100 danmarkshistorier (38) , og fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
100 sider rigt ill.
Hardback
ISBN 978 87 7219 337 3

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.

Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

 

Se webinar om Heksejagt her:

Thomas Oldrup

IMG 8503

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.

Thomas Oldrup

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Pressen skrev

Bent Blüdnikow, Berlingske
⭐⭐⭐⭐⭐
”Louise Nyholm Kallestrup rejser spørgsmålet, om vi skal se anderledes på vor historie... Skal vi ligefrem fjerne hans (Christian IV) statue ved Børsbygningen og rejse en til minde om Maren Splid og de andre kvinder, der led døden?”

”Der er tale om en fin og letlæst bog, der lever op til intentionen i forlagets serie om danmarkhistorier, der giver et seriøst og spændende indblik i væsentlige sider af vor fortid på 100 sider… Ideen er at skrive let og sammenfatte den nyeste forskning, så enhver hurtigt kan få et seriøst indblik i det udvalgte emne, og her lefles der ikke.”

Knud Meldgaard, Omnibus
"En fremragende bog som denne redaktør stærkt kan anbefale til både kvinder og mænd, unge og gamle. Bare klø på!
Louise Nyholm skriver om heksehistorien i Danmark gennem de seneste 400 år og denne redaktør er, som sædvanlig, imponeret over at man på bare 100 sider kan ”få det hele med”."

Katerina Rørbæk Jakobsen, tidsskriftet "Religion"
"(...) med Louise Nyholm Kallestrups bog i serien ‘100 danmarkshistorier’ bliver jeg præsenteret for et kapitel i den danske historie, som jeg ærlig talt ikke kendte til."

Jette S. F. Holst, litteratursiden.dk
Heksejagt er spændende læsning uden at forfalde til sensationsjageri. Louise Nyholm Kallestrup får sat datidens angst i perspektiv og giver indblik i retssystemet… Jeg er generelt begejstret for serien '100 Danmarkshistorier', som kort og præcist introducerer en række interessante historiske kapitler og emner. Heksejagt lægger sig fint i rækken og kan anbefales, hvis du vil have et indblik i et af Danmarks mere mørke kapitler.”

Katrine Lester, bogblogger.dk
"I Heksejagt gennemgår Louise Nyholm Kallestrup de teologiske begrundelser for heksejagten såvel som processerne selv, og perspektiverer og eksemplificerer gennem enkelte sager. Kallestrup skriver flydende og fængende, og Heksejagt er en bog man bliver klogere af at læse."

Knud Meldgaard, Omnibus
”… denne fremragende, velskrevne og aktuelle bog.

Det tjener Aarhus Universitetsforlag til ære, at det lykkedes at udgive en så aktuel bog med så kort varsel.

I denne Juletid er det derfor glædeligt for denne anmelder at kunne anbefale mine læsere at gå ind på www.100danmarkshistorier.dk, hvor der nu ligger 38 spændende udgaver af Danmarkshistorien udgivet af kompetente forfattere. Alle bøger, der udkommer en om måneden, er på 100 sider og koster kr. 100, så her er virkelig en mulighed for at finde en bog om en eller flere spændende begivenheder i Danmarkshistorien, ofte set i et nyt og spændende perspektiv.

Bøgerne er oplagte gaveideer…”

Jens Rasmussen, lektørudtalelse
Vellykket historiebog, som formår at trække enkeltpersoners barske skæbner frem fra historiens glemsel. Bogens realistiske afbildninger af datiden, men også fantasifulde billeder af heksesabbatter og lign. giver et fint indblik i 1600-tallets tankeverden. Det afsluttende kapitel, som beskriver eftertiden, forbinder hekseprocesserne med vore dage og belyser fint, hvorfor viden om denne tid er relevant i dag.

Bogsyn
”Bogen er en fin fortælling om datidens forestillingsverden om hekse- og trolddomskunst, og om hvordan myndighederne og adelsfolket håndterede det.

Flotte illustrationer ledsager interessante - og nogle gange barske - oplysninger om steder rundt om i Danmark, der har været involveret.”

Michael Riber Jørgensen, historie-online.dk
”Serien ”100 Danmarkshistorier” er et fantastisk godt format, som præsenterer seriøs og interessant forskning på en aktualiserende og letlæselig måde. ”Heksejagt” føjer sig flot ind i rækken og kan forhåbentlig være med til at nuancere synet på dette vigtige kapitel i vores historie, kulsort eller ej.”

Falihos
"(...) denne bog tager os hen til slut 1500-tallet, hvor hekseafbrændinger rent faktisk fandt sted, og Heksejagt fortæller os om flere spændende og dystre skæbner (...) Bogens sidste kapitel laver en fin perspektivering fra dengang til nu. I dag findes der stadig heksetro og trolddom rundt omkring i verden, og både børn og kvinder lider fortsat triste skæbner. Ligeledes kommer det afsluttende kapitel også ind på litteraturens og kunstens fremstilling af trolddom, samt den kollektive erindring.”

Avisen Danmark
Kronik: "Trump og trolddom. Ulmer historien stadig? Heksejagt fra bålet til twitter"
12.11.2020

Politiken
Interview: "Vi har misforstået heksejagten"
11.11.2020

P1, Kulturen på P1
Radioudsendelse: "Mandag d. 9. november"
09.11.2020

R4DIO, Rigtige Røverhistorier
Radioudsendelse: "Heksejagt - i konspiration med djævelen"
09.11.2020

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Forside (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen