Den fortærende ild
Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente
Mere om bogen
Om bogen
Anden udgave af Hans J. Lundager Jensens meget roste afhandling om fortællinger og ritualer i Det Gamle Testamente har nu bl.a. fået tilføjet registre.
Udgangspunktet for bogen er en analyse af fortællingen om Edens have, dvs. Syndefaldsberetningen, hvis centrale kode eller metafor er føde og spisning. Med føden som ledetråd undersøges vigtige temaer rundt om i Det Gamle Testamente, temaer, som hidtil ikke har stået i centrum for beskæftigelsen med Det Gamle Testamente.
Afhandlingen vil bl.a. vise, at der findes et tematisk univers i Det Gamle Testamente, der angår de fundamentale betingelser for at leve, og leve godt, som menneske på jorden.
Dette tematiske univers eksisterer i kraft af et netværk af tekster, der omfatter både fortællende og rituelle tekster, både myter og legender og regler for fx ofringer og renhed. Undersøgelsen fører bl.a. til den guddommelige ild på Sinai bjerget, hvor der, som mange andre steder i Det Gamle Testamente, kan fornemmes spor af en mytologi, der langt overskrider den gammeltestamentlige verdens grænser.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Svend Bjerg, Politiken
"For én gangs skyld en banebrydende disputats, der kan læses af de mange. Med Lévi-Strauss' myteanalyser i baghovedet åbner Jensen for fascinerende indsigter i fortællingerne om navnlig det sakrale køkken. En bog for folk med teologisk kultur, og de findes."
Forlaget skriver:
22 marts 2024
Bogtorsdag den 4. april
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek fejrer forfattere og nye bøger. Vi ses den 4. april kl. 16-1…
21 februar 2024
Bogtorsdag 7. marts
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 7. marts kl…
2 februar 2024
HISTORISKE DAGE 2024 9.-10. marts
Vi glæder os til Historiske Dage 2024 den 9.-10. marts og håber at møde mange af vores historieinteresserede læsere! Dagene b…