Aarhus Universitetsforlag
Cover

Sprogforum nr. 43

Førstesproget som ressource

En del af tidsskriftet Sprogforum (43) og fagområderne og


Tilgængelige e-bogs-formater: PDF

{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

60 sider
Paperback
ISBN 978 87 7684 284 0

Redigeret af
og

Med bidrag af
, , , , , , , , og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Vi håber at dette nummer af Sprogforum kan bidrage til at fastholde og udvikle de gode faglige argumenter i den politiske debat for førstesproget som ressource, og at det samtidig kan give faglig instpiration til at se muligheder for at gøre brug af førstesproget som ressource i det daglige pædagogiske arbejde.

Der foreligger meget forskning der dokumenterer den betydning menneskers førstesprog (modersmål, hjemmesprog) har for tilegnelsen af et nyt fremmedsprog eller andetsprog. Det hænger ikke blot sammen med at man kan trække på viden om sit eget sprog når man skal lære et nyt, men også at ens personlige og kulturelle identitet, ens sociale relationer, erfaringer og følelser er indlejret i førstesproget, og at tilegnelsen af et nyt sprog må udvikle sig på denne baggrund - også når man befinder sig i et nyt land, i nye kulturelle og sociale sammenhænge, og når man f.eks. skal tilegne sig en ny faglig viden i en skolesammenhæng.

Førstesproget er både en vigtig ressource for tilegnelsen af et nyt sprog og for vellykkede faglige læreprocesser og integrationsprocesser. Dette fremgår også af de artikler i dette temanummer hvor forfattere der har sproglig minoritetsbaggrund med udgangspunkt i egne erfaringer viser hvilken betydning modersmålsundervisning har haft for deres egen og deres elevers personlige og faglige udvikling. Det samme gælder for børn af danske forældre der er bosat i udlandet og modtager undervisning i dansk som modersmålsundervisning. I alle tilfælde har undervisningen i førstesproget drejet sig om at få (videre)udviklet mundtlige og skriftlige ressourcer samt kulturel identitet og muligheden for social kontakt.

I et projekt i Canada, som præsenteres af deltagerne i en af artiklerne, går man et skridt videre og integrerer minoritetselevernes hjemmesprog direkte i undervisningen gennem produktion af identitetstekster, dvs. tekster hvori eleverne fortæller om deres egne erfaringer på deres eget hjemmesprog. Selvom lærerne ikke forstår alle de sprog eleverne anvender, er det alligevel muligt at lade sprogene indgå som en væsentlig ressource i elevernes faglige og sociale udvikling.

Ud over den faglige og pædagogiske diskussion af førstesproget som en ressource, er der i stort set alle artiklerne en udtalt politisk vinkel på temaet. Dette hænger sammen med at de forskningsbaserede eller erfaringsbaserede resultater om førstesproget som en ressource har haft meget ringe indflydelse på den sprogpolitiske dagsorden i Danmark. Her lægges der inden for rammerne af en nationalistisk ideologi mere vægt på at alle lærer og bruger dansk end på at sproglige minoritetselever kan udnytte deres samlede ressourcer på første- og andetsproget til både at blive gode til at beherske deres modersmål, til at beherske dansk og endelig også til at opnå de skolefaglige kompetencer som det kræver at gå i en dansk skole. At dansk er det eneste der tæller i den politiske dagsorden i Danmark, kommer bl.a. til udtryk i afskaffelsen af det statslige tilskud til modersmålsundervisning. At der i denne problematik indgår magtforhold og sproglige hierakier bliver tydeligt når man sammenholder denne politiske dagsorden med Undervisningsministeriets vejledning til "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet". Her hedder det: "netop modersmålet er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog. Uden en begrebsverden og et vist kendskab til nuancerne inden for sit eget sprog kan man ikke tilegne sig begrebsverden inden for et fremmedsprog".

 

Indholdsfortegnelse

Kronik. Sprogpolitisk klimaks

Modersmålet: en ressource for de privilegerede

Danskundervisning i Dubai

Modersmålets betydning for faglig udvikling og sund selvidentitet

Modersmålets betydning for børns psykiske udvikling

Elevers hjemmesprog: Ven eller fjende?

Vilket undervisningsspråk favoriserer vilka elever?

Romani: anerkendt mindretalssprog mange steder i Europa, men ikke i Danmark

Godt nyt

Andet godt nyt

Kalender og meddelelser

 

Tilføjet til kurven

Gå til kassen