Nødundervisning under coronakrisen
Et elev- og forældreperspektiv
En del af serien Empirisk skole- og dagtilbudsforskning NCS , og fagområdet Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
NØDUNDERVISNING FINDES KUN I E-BOGSUDGAVE OG IKKE SOM TRYKT BOG
Da coronapandemien brød ud i Danmark i marts 2020, blev alle elever med meget kort varsel sendt hjem som følge af skolelukninger, og undervisningen skulle gennemføres som hjemmeundervisning. To af de spørgsmål, der meldte sig, var: Hvad betød dette for elevernes læring, trivsel og sociale relationer? Og hvad betød det for forældrene, der skulle balancere mellem arbejde, hjemmeundervisning og familieliv?
Mens alle skoler var lukkede, sendte en forskergruppe fra Aarhus og Syddansk Universitet et spørgeskema til elever og forældre i seks danske kommuner. På baggrund af 5.953 svar fra elever og 5.054 svar fra forældre er der udarbejdet en omfattende rapport med de umiddelbare svar.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at eleverne var pressede, hvad angår deres sociale trivsel. Knap halvdelen tilkendegav i deres svar, at de ikke følte sig glade. De savnede hverdagen med venner, fritidsaktiviteter og skolegang. Knap 80 % havde kontakt med klassekammerater en eller flere gange om ugen. Kun ca. en tredjedel sagde, at de havde daglig kontakt til lærerne, mens næsten halvdelen sagde, at det havde de ikke. Også mange forældre var udfordrede: Godt halvdelen syntes, at det var svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv.
Forskerne undersøgte også organiseringen af den digitale undervisning og elevernes og forældrenes oplevelse af lærernes indsats. Resultaterne viser, at der generelt set var stor tilfredshed med lærernes undervisning, men at et mindretal af elever ikke oplevede, at deres lærere lavede planer eller var opmærksomme på, om de lavede deres skolearbejde. Ligeledes var der en gruppe elever, som ikke syntes, at de kunne få hjælp derhjemme.
Indholdsfortegnelse
Forlaget skriver:
22 marts 2024
Bogtorsdag den 4. april
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek fejrer forfattere og nye bøger. Vi ses den 4. april kl. 16-1…
21 februar 2024
Bogtorsdag 7. marts
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 7. marts kl…
2 februar 2024
HISTORISKE DAGE 2024 9.-10. marts
Vi glæder os til Historiske Dage 2024 den 9.-10. marts og håber at møde mange af vores historieinteresserede læsere! Dagene b…