Aarhus Universitetsforlag
Cover

En danmarkshistorie

Fra middelalder til nutid

En del af fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

440 sider
ISBN 978 87 7184 734 5

Redigeret af
og

Med bidrag af
, , , , , , , og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem næsten tusind år. Fra den tidlige middelalders kongedømme i 1050 til det globaliserede demokrati anno 2020.

I hvert af bogens otte kapitler fokuserer historikere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver magtskiftet fra middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til industrination og fra krønikeskrivere til influencere.

Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med film, kilder og quizzer. 

Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.

Pressen skrev

Katrine Lester, Bogblogger
”En danmarkshistorie er skrevet af historikere fra Aarhus Universitet, og det borger for kvaliteten. Den er skrevet som undervisningsbog for studerende, men lægmænd kan sagtens læse med – og få et stort udbytte og indsigt i de lange linjer i vores fælles historie. Det er en svær kunst at koge 1000 års historie ned på 440 sider, men det lykkes på fornem vis.”

Ulrik Grubb, Historielærer.dk
"En ny Danmarkshistorie – flot materiale i bog og på nettet.

(…) Langt de fleste kapitler er skrevet i en u‑akademisk stil, som vil være meget velkommen for (…) den almindelige læser.

(…) sprudler af fortællelyst og en sikker historisk balance, hvor beskrivelsen af de forskellige kulturelle nybrud og modsætninger i 30’erne var en fornøjelse at læse med jazz-folkene og de kulturradikale på den ene side, og traditionalisterne på den anden side med Morten Korch og Jacob Paludan, der i en aviskronik karakteriserer jazzmusikken som ”vantro, vrængende, kælen og samtidig spottende, bittersød som tidens drik, cocktail”. (s.305)

(…) Hele materialet kan varmt anbefales til alle, der gerne vil have en lødig, fagligt funderet og velskrevet introduktion til de centrale træk i den danske historie."

Mikael Jalving, Jyllands-Posten
"Den er smukt illustreret og fokuserer på den politiske historie med inddragelse af internationale relationer, men rummer også kulturhistorie og lidt om køn, medier og klima."

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Forside (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen