Aarhus Universitetsforlag
Cover

Ulige rettigheder

1848

En del af serien 100 danmarkshistorier (46) og fagområdet


Af


100 sider
Hardback
ISBN 978 87 7219 508 7

Mere om bogen

Om bogen

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder.

Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Thomas Oldrup

Thomas.JPG

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.

Thomas Oldrup

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Pressen skrev

Lektørudtalelse, DBC
"Endnu en glimrende bog i serien "100 danmarkshistorier". Fokus på forskellige rettigheder og hvordan de har påvirket samfundet, giver indsigt i historiens forandrende dynamik og vores moderne samfund"

Katrine Lester, Bogblogger
"(...) det har været en lang rejse igennem et stort skift i vores syn på rettigheder og individer, og vi gør os sjældent rigtig klart hvor stort en omvæltning det egentlig er - og hvor hurtig den er foregået. Det er også en omvæltning, der har ændret vores syn på hele vores måde at leve på og som nok fortjener en eftertanker, ikke mindst fordi andre nutidige samfund endnu ikke har gennemlevet hele denne transformation.

Heldigvis har vi Anette Faye Jacobsen til kyndigt at tage os igennem denne idéhistoriske omvæltning, hvorfor den fandt sted og hvad konsekvenserne blev - lige fra stemmeretten til synet på tjenestefolk og forældres ret til at slå deres børn. Tak for det, på den ene aften det tog at læse Ulige rettigheder fik jeg input nok til mange dage og ugers eftertanke, og meget falder på plads i forhold til at forstå, hvordan vores tiptiptipoldeforældre så på samfundet.

Ulige rettigheder er simpelt hen en af de bedst, mest velskrevne og absolut oplysende 100 danmarkshistorier meget længe. Det er eminent godt arbejde at få sat fortidens rettighedssyn ind i sin rigtige kontekst, og belyse hvad det betød (og betyder) for både fortidens syn på individ, familie, husholdning, rettigheder og samfundets opbygning. Alle med den mindste interesse for (idé)historie eller politik bør læse med - det er kun 100 sider, så der er simpelt hen ingen undskyldning for at lade være."

Kjeld Meldgaard, Omnibus
”En af de store fordele ved Aarhus Universitetsforlag glimrende serie, 100danmarkshistorie, er kravet om, at ”alt skal med” - og der er kun 100 sider at boltre sig på. Det betyder at forfatterne skal holde sig til facts, men dog kunne formulere sig, så det ofte alvorlige budskab ikke går tabt. Det er en intellektuel og faglig balancegang, som ikke alle mestrer, men forlaget er med denne series forfattere lykkedes forbavsende godt.

Således også med den sidst udkomne bog i serien, ”Ulige rettigheder”, skrevet af Anette Faye Jacobsen, der er historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.”

Politiken
Kronik: "Kampen for ligeret: Fruentimmerne, fattige, fjolser og fremmede har altid måttet kæmpe"
02.08.2021

Avisen Danmark
Kronik: "Bevægelsesrestriktioner er ikke noget nyt"
08.07.2021

Tilføjet til kurven

Gå til kassen